Et mere bæredygtigt print – 6 råd der minimerer jeres miljøpåvirkning

Guide til et bæredygtigt print

Et mere bæredygtigt print – en overset mulighed

Bæredygtighed og miljøbevidsthed bliver mere og mere essentielt for både forbrugere og virksomheder.

Et område, hvor virksomheder ofte overser mulighederne for at reducere deres miljømæssige fodaftryk, er print. En grønnere tilgang til print bidrager ikke kun til at beskytte miljøet, men kan også forbedre virksomhedens omdømme og konkurrenceevne, øge effektiviteten og potentielt være pengebesparende.

Så hvordan får din virksomhed en grønnere tilgang til print? Det kan du læse vores guide til herunder:

1. Valg af leverandør

Vejen til et mere bæredygtigt print starter allerede ved valget af jeres leverandør. Hvilke bæredygtige tiltag har din leverandør truffet i forbindelse med produktionen af printeren?

Genbrug af materialer i forbindelse med produktion af nye produkter er ikke et nyt koncept, men det bliver mere og mere populært. Et eksempel er vores nye imageRUNNER ADVANCE C5500 ES-serie, som er fremstillet af 90% genbrugsmaterialer. Den cirkulære økonomi starter på vores fabrik i Tyskland, hvor brugte modeller indsamles, slidte dele udskiftes, og de resterende dele rengøres og bruges derefter til at samle nye multifunktionsprintere. Denne proces udleder 80% mindre CO2 i forhold til at producere og transportere en ny multifunktionsprinter. Samtidig arbejder vi også på at gøre vores produkter så kompakte og lette som muligt. Det betyder, at vi bruger færre materialer i produktionen, hvilket kræver mindre energi. Samtidig bliver produkterne også mindre miljøbelastende at transportere, da de fylder og vejer mindre.

Du kan læse mere om Canons tilgang til bæredygtighed her.

Hvordan forskellige leverandører griber bæredygtighed an, varierer fra leverandør til leverandør, så det er op til dig at finde den leverandør, der understøtter jeres bæredygtighedsstrategi bedst.

Når du skal købe en printer, er det også vigtigt at vælge en printer, som du forventer, at din virksomhed vil have gavn af i mange år fremover. Vælg derfor altid en printer af høj kvalitet, der understøtter de funktioner, som din virksomhed har brug for - også længere ude i fremtiden.

2. Certificeringer

Som tilføjelse til ovenstående punkt, er der en række certificeringer, I bør kigge efter for at få en bedre forståelse for, hvor bæredygtig en printerproducent er.

Certificeringer, som I bør kigge efter:

EPEAT: EPEAT (Electronic Product Environmental Assessment Tool) er et globalt miljømærke der vurderer elektroniske produkter baseret på deres miljømæssige egenskaber. Printere, der opnår en EPEAT-certificering opfylder strenge krav for energieffektivitet, reduceret affald og begrænset brug af farlige stoffer.

Blue Angel: Et tysk miljømærke. Printere, der bærer Blue Angel-certifikatet, opfylder høje standarder for energieffektivitet, lavt støjniveau og reduceret udledning af skadelige stoffer.

EcoVadis: Ecovadis er en uafhængig tredjepartsplatform, der vurderer og rangerer virksomheder ud fra deres bæredygtighedsresultater baseret på en detaljeret analyse. De tildeler virksomheder en af følgende medaljer - platin, guld, sølv og bronze - hvilket gør det lettere for jer at vælge en leverandør, da I blot behøver at forholde jer til, hvilken medalje leverandøren har.

3. Follow me print

Du har sikkert oplevet at trykke på "print" flere gange, glemme et dokument ved printeren eller ved et uheld taget en kollegas dokument med dig, fordi det lå i printerens udskriftsbakke. Det resulterer i en masse unødvendige print, som medfører spild af ressourcer som papir, blæk og toner.

Med en follow-me-løsning til print, skal brugeren bekræfte printjobbet en ekstra gang ved printeren, før jobbet kan frigives og printes. På den måde minimeres mængden af fejlprint, og er derudover også med til at understøtte GDPR-compliance og informationssikkerhed.

Du kan læse mere om fordelene ved en follow-me-løsning her.

4. Blæk, toner og papir

Hvad gør I med jeres blæk- og tonerpatroner, når de er tomme? I stedet for at smide dem ud, kan I vælge patroner, som enten kan genopfyldes eller genbruges.

Derved kan I bidrage til en cirkulær økonomi, hvor produktion af nye råstoffer minimeres, og mængden af C02 og affaldsstoffer reduceres i processen.

Overvej også nøje hvilken type papir, I anvender til print. Et bæredygtigt valg er papir, som er FSC®-mærket. FSC® står for Forest Stewardship Council, og er et globalt skovcertificeringssystem, der fremmer ansvarlig forvaltning af skovene. Det betyder, at træet kommer fra velforvaltede og certificerede skove og derfor er lovligt høstet, kan spores og forhindrer ødelæggelse af biodiversitet og levesteder.

Læs mere om Canons tonerprogram her.

5. Digitale workflows

Lige meget hvor miljørigtig vores printstrategi er, vil det altid være mere bæredygtigt at minimere mængden af antal print i virksomheden. Dette kan I gøre ved oprette digitale workflows, hvor dokumenter opbevares, deles og redigeres elektronisk. En løsning til dokumenthåndtering kan hjælpe jer med denne proces, og samtidig også bidrage til øget effektivitet og produktion i jeres virksomhed.

Overvej også nøje hvilken type papir, I anvender til print. Et bæredygtigt valg er papir, som er FSC®-mærket. FSC® står for Forest Stewardship Council, og er et globalt skovcertificeringssystem, der fremmer ansvarlig forvaltning af skovene. Det betyder, at træet kommer fra velforvaltede og certificerede skove og derfor er lovligt høstet, kan spores og forhindrer ødelæggelse af biodiversitet og levesteder.

6. Bortskaffelse

Når I ikke længere har behov for printeren, er det tid til at bortskaffe den på en miljøvenlig måde. Måske har den stadig flere år tilbage, så den kan gives videre til andre, som kan få gavn af den?

Hvis printeren ikke længere fungerer, og derfor ikke kan videregives, kan den sendes til genbrug. Undersøg muligheden for at returnere printeren til producenten eller en forhandler, der tilbyder en returordning, hvor materialerne genanvendes - enten til en ny printer, som Canons eksempel ovenfor, eller til anden elektronik. Vigtigst af alt er, at de værdifulde ressourcer udvindes, hvilket sker gennem genanvendelse og genbrug.

Ønsker I at minimerer jeres miljøpåvirkning med en mere bæredygtig tilgang til print?

Læs mere

GDPR-lovgivningen og HR’s centrale rolle

HR spiller en afgørende rolle i overholdelsen af GDPR-loven. Hvordan sikrer de, at de overholder lovgivningen?

Sådan opnår I GDPR-compliance med software

Behandling af personoplysninger kan være en tidskrævende proces, så hvordan kan I optimere og strømline jeres processer ved hjælp af software og samtidig sikre GDPR-compliance?

Hvad er phishing og hvordan beskytter du din virksomhed mod angreb?

Hvordan opdager du et phishing-forsøg, og hvad kan du som virksomhed gøre for at beskytte din organisation i tilfælde af et phishing-angreb?

Hvor sikker er din data i skyen?

Flere og flere virksomheder går over til at gemme i skyen. Men hvordan sikrer vi os, at vores data er sikker?

3 grunde til at tænke printsikkerhed ind i jeres sikkerhedsstrategi

Mange printere er i dag koblet til internettet. Der er derfor flere forskellige sikkerhedsrisici, som du skal være opmærksom på, når det kommer til printsikkerhed.

Relaterede løsninger

Therefore

Vælg Therefore – en dokumenthåndteringsløsning, der er designet til at transformere den måde, I administrerer og deler virksomhedsdokumenter på. Besøg vores webside allerede i dag!

Therefore™ Online

Udnyt alle fordelene ved Therefore™-software til information management uden besværet og de umiddelbare omkostninger ved at eje og vedligeholde en server.

uniFLOW Online

Effektiv print- og scanningshåndtering via clouden.