Hvilke tiltag kan vi indføre for, at vores data bliver endnu mere sikker i skyen?
- Awareness-træning - Faktisk er det medarbejderne selv, der udgør den største trussel mod din virksomheds informationssikkerhed. Det er derfor klogt at uddanne og awareness-træne medarbejderne, så de er klædt på til at modstå trusler og typiske faldgruber.
- Automatiske processer - I forlængelse af ovenstående tiltag, er det fornuftigt at opsætte automatiske workflows, så I minimerer mængden af manuelle processer, som typisk er årsagen til fejl. Software kan hjælpe jer med at opstille automatiske workflows, som f.eks. automatisk backup og kryptering af alle dokumenter.
- Zero trust – Det er en god idé at implementere zero trust til jeres sikkerhedsstrategi, uanset om du gemmer data lokalt eller i skyen. Da cloud-lagring giver alle, uanset hvor de befinder sig, adgang til dine data, øger du også risikoen for uautoriseret adgang - så her er en zero trust-strategi ekstra vigtig. Strategien går ud på, at alle, både interne og eksterne, løbende bliver valideret og godkendt. Alle aktiviteter overvåges, så du også hurtigt kan opdage og spore mistænkelig adfærd og reagere hurtigt.
- Adgangsstyring – Som en del af ovenstående zero trust-strategi er implementering af adgangsstyring og brugergodkendelse også et vigtigt skridt i jeres cloud-strategi. Det beskytter jer mod uautoriseret adgang, men tilladelserne kan også defineres via interne roller og attributter, så I definerer, hvilke medarbejdere der skal have adgang til bestemte dokumenter. Vi anbefaler derudover også, at I anvender multifaktorgodkendelse til al adgangsstyring og brugergodkendelse.
- VPN-forbindelse – Internettet er sårbart overfor cyberkriminelle, og ikke alle netværk er lige sikre. Især i et hybridt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne fysisk kan befinde sig forskellige steder, er det vigtigt at oprette processer, så data kun kan tilgås fra en sikker VPN-adresse. Med en VPN-adresse sikrer du, at data, der hentes, sendes og modtages, er krypteret, hvilket reducerer risikoen for datalækage. Så hvis en medarbejder befinder sig på et offentligt netværk på f.eks. et hotel eller en café, kan data stadig tilgås på en sikker måde.