Artikel

De vigtigste tendenser, der vil påvirke økonomifunktionen

De fem vigtigste tendenser, I skal kende til for at holde trit

Download rapport

De store forandringer inden for økonomibranchen

Fra AI til analyser – læs om de vigtigste teknologiske tendenser, der påvirker økonomibranchen

Download guiden

Person walks through pink lit corridor

Økonomifunktionen under udvikling

Økonomifunktionens rolle ændrer sig hurtigt. Traditionelt set var økonomiafdelingens rolle at se tilbage og rapportere om tidligere resultater. Men i dag er virksomheden afhængig af økonomiske data til at lægge planer for fremtiden. Med nye krav til dataindsigt forventes økonomiafdelinger nu at udvikle sig og anvende teknologi til at øge produktiviteten, spare tid og drive ROI. Med et ansvarsområde under forandring skal økonomifunktionen finde nogle hybridstrategier, der kan afbalancere gamle og nye opgaver. Denne artikel diskuterer fem tendenser, som økonomichefer skal kende, hvis de skal holde trit og være opkvalificerede i en verden, der udvikler sig hurtigt.

Hand with compass on map

1. Økonomidirektørens rolle udvides

Før i tiden blev økonomimedarbejdere måske primært set som regnearkseksperter. Økonomidirektørens rolle udvikler sig dog og bliver mere og mere hævet. Ifølge McKinseys seneste globale undersøgelse blev 41 %1 af økonomidirektørens tid det sidste år ikke brugt på traditionel økonomi, men på andre roller, herunder strategisk ledelse, performance management, big data og analyser. Økonomidirektører er mere involveret i bestyrelseslokalets strategi end nogensinde før, og de skal holde trit med forandringerne. Det vil sige, at de både skal have overblik over de aktiviteter, der traditionelt hørte under deres ansvarsområde, og de skal udvide deres ansvarsområde. Økonomiledere bør spørge sig selv, hvordan de kan bevæge sig væk fra administrative og transaktionsmæssige opgaver og hen imod digitalt baseret strategilægning.

2. Dataanalyse vil fremme intelligente investeringer

Virksomheder forstår nu vigtigheden af dataindsigt og sætter i stigende grad dataindsigt i centrum for forretningskritiske beslutninger. Intet sted er dette mere tydeligt end i økonomiafdelingen, hvor investering og kapitalfordeling står over for digitale og analytiske eftersyn. Her ligger dataindsigten, som i sidste ende vil bestemme virksomhedens fremtidige retning. Derfor skal nutidens økonomidirektør og økonomiafdelingen være sagkyndige inden for analyse og vurdering af data for at registrere fremtidige risici og muligheder for virksomheden. Økonomichefer får dog mindre og mindre tid til rådighed, efterhånden som deres traditionelle rolle udvikler sig, og de forsøger at bygge bro mellem den digitale og analoge kløft. I øjeblikket siger mere end 60 %,2 at de ikke bruger nok tid på at give analytisk indsigt.

3. Online-samarbejde mindsker presset

Presset kommer dog ikke kun fra bestyrelseslokalerne. Mens alle andre afdelinger også forventes at træffe beslutninger baseret på afkastningsgraden, skal økonomiafdelingen også kæmpe med de øvrige afdelingers stigende efterspørgsler efter relevante data. For at undgå at afdelingen drukner i disse efterspørgsler, skal man finde en mellemvej i demokratiseringen af dataindsigt, så man sikrer, at alle andre afdelinger kan finde de oplysninger, de har brug for, uden at centrale funktioner bliver en flaskehals. 

Som følge heraf bevæger økonomiafdelinger sig i stigende grad væk fra manuelle processer og usammenhængende regneark hen mod en integreret økonomisoftwareplatform. Dette mindsker presset på økonomiafdelinger for at de altid skal være informationskilde. Visuel analyse og dashboards gør det nemmere for selv de mest teknologiforskrækkede brugere hurtigt at få vist, interagere med og forstå vitale oplysninger.

4. Automatisering bliver en nødvendighed

Selv om kravene til økonomiafdelingen er stigende, vil mange fagfolk fortsat være hæmmet af traditionelle transaktionsmæssige forpligtelser som f.eks. fakturahåndtering. Automatisering tilbyder en lovende løsning: 40 %3 af finansieringsaktiviteterne, herunder kontant udbetaling, indtægtsadministration, generel bogføring og drift, kan automatiseres fuldt ud, mens yderligere 17 % næsten kan automatiseres. For at blive en dataindsigts-hub og samtidig sikre, at leverandører og medarbejdere stadig får deres penge, skal økonomiafdelingen finde en måde at fjerne de manuelle processer fra de vigtigste processer. Løsninger, der er baseret på Robot Process Automation (RPA), er et fleksibelt udgangspunkt for denne rejse, da løsningerne har den fordel, at de kan integreres med nuværende programmer, samtidig med at de kræver en brøkdel af den tid og omkostning, der kræves ved en stor platformsopdatering. Det betyder, at virksomheder kan opleve fordelene ved automatisering, samtidig med at de minimerer indvirkningen på de daglige workflows.

5. Kunstig intelligens spreder sig til nye verdener

Automatisering sparer tid på rutineopgaver, men kunstig intelligens (AI) skaber mulighed for at forbedre økonomifunktionen på et mere intelligent niveau. I et dagligt perspektiv kan AI-drevne chatbots lære at give intelligente svar på almindelige spørgsmål fra medarbejdere eller kunder. I mellemtiden kan AI-systemer også trænes til at hjælpe med at håndhæve overholdelse af forretningsregler, f.eks. ved at spotte tilfælde, hvor medarbejdere ikke overholder interne virksomhedspolitikker eller aktuelle eksterne regler. Når vi ser på fremtiden, kan vi forvente, at virksomheder begynder at bruge AI på en mere avanceret måde, og at de bruger det til at overvåge nye reguleringer, som kan påvirke virksomheden, og proaktivt rådgive økonomimedarbejdere i overensstemmelse hermed.

Økonomifunktionens rolle ændrer sig, og økonomidirektører spiller en stadig vigtigere rolle med hensyn til at bestemme virksomhedens fremtidige strategi. Mens dette repræsenterer en ny mulighed for økonomiafdelingen, er det også en kendsgerning, at nye ansvarsområder, som f.eks. dataindsigt, betyder ekstraarbejde for den travle økonomiekspert. Det er derfor op til økonomicheferne at klargøre over for virksomheden, at afdelingen har brug for at få frigjort noget af den tid, afdelingen bruger på at håndtere de traditionelle opgaver. Mens leverandører altid skal betales, kan anvendelse af teknologi såsom automatisering og AI reducere den manuelle arbejdsbyrde for disse processer, så afdelingen kan bruge sin tid på mere værdifuldt, fremtidssikret arbejde.

Se, hvordan I kan udvikle økonomifunktionen

Relaterede løsninger

Opdag fremtidens økonomifunktion

Tal med vores team