Et trykkeri med meget udstyr
Lemvig-området har lige som alle andre lokalsamfund haft mange mindre trykkerier. I dag er Grafisk Tryk Lemvig ved at være det eneste trykkeri på egnen.
“Ja, vi har efterhånden opkøbt de fleste af de andre trykkerier, fortæller trykkerileder, Tommy Jørgensen med et smil.”
Når man besøger Grafisk Tryk oplever man et trykkeri, der har rigtig meget udstyr, og fornemmelsen er, at Tommy Jørgensen, der er alene om at betjene alle maskinerne, investerer for at effektivisere produktionen. Men også for at kunne klare flest mulige opgaver in-house, så de kan tilbyde kunderne hurtige leveringstider og gode priser.
I produktionen står der blandt andet en offset-maskine, to flexo-rotationsmaskiner, en imagePRESS C10000VP og en ny varioPRINT 140, Roland Cut & Print står der også i et rum, og der er også en rigtig pænt udstyret efterbehandlingsafdeling med blandt andet en Horizon-maskine til flexbind.