Mål
HWAM ville gerne gøre deres manualprint mere fleksibel. Deres ambition var at have mere opdaterede manualer, et mindre lager, lettere ved ændringer og et mere intuitivt system for medarbejderne.
Fremgangsmåde
HWAM investerede i en Canon imageRUNNERADVANCE 6275i og en “print-on-demand”-løsning. Dermed bliver manualerne printet som en del af produktionslinien ved at medarbejderen scanner den stregkode, som der er på brændeovnen. Den korrekte manual bliver omgående printet til ovnen.
Udfordringer
• Stort lager af trykte manualer
• Svært at lave rettelser
• Risiko for fejl ved nedpakning
• Dårligt resulatet for kunderne
Fordele
• Intuitiv løsning for medarbejderen
• Let for marketing at lave rettelser
• Nyprintet manuael til kunden
• Høj effektivitet med intet lager
Forbedringer nødvendige
Siden 1973 har HWAM skilt sig ud i brændeovnsbranchen, ved en vision der kombinerer design, æstetik og funktion – med en stærk forankring i lokalområdet.
Byen Hørning har siden stiftelsen været det geografiske knudepunkt, og HWAM har altid haft produktion lokalt.
Det stiller store krav til effektiviteten at forblive konkurrencedygtig, og produktionslinjen hos HWAM er en central del af virksomheden, hvorfor der altid søges muligheder for effektivitetsløft og kvalitetsforbedringer for kunden.
Derfor var det også naturligt, at Canon og HWAM gik i dialog for at effektivisere håndteringen og print af manualer til ovnene.
”Vi havde indset at vores gamle løsning for print af manualer skulle forbedres, da den indebar nogle ulemper, og vi kunne se potentialet i den nye løsning”, forklarer Pernille Hjortshøj Stenholt, som er Product Manager hos HWAM.
Pernille Hjortshøj Stenholt,VI HAVDE INDSET AT VORES GAMLE LØSNING FOR PRINT AF MANUALER SKULLE FORBEDRES, DA DEN INDEBAR NOGLE ULEMPER, OG VI KUNNE SE POTENTIALET I DEN NYE LØSNING.
Product Manager hos HWAM
Ny print til lager-løsning
Den hidtidige løsning hos HWAM var en print til lager-løsning. Det betød, at nye manualer blev printet og lagt på lager klar til brug. Selv om løsningen virkede størstedelen af tiden, var der elementer som frustrerede medarbejderne.
”Når vi først havde printet til lager, kunne vi ikke på en agil måde lave ændringer og løbende opdateriner af manualerne. Enhver ændring betød, at lagerbeholdningen skulle kasseres. Desuden skulle lagerbeholdningen af manualer overvåges, så produktionen ikke løb tør”, forklarer Pernille Hjortshøj Stenholt.
Henrik Christensen, som er teamleder for ordreproduktionen og dermed involveret i processen, hvor manualerne vedlægges, var også til tider frustreret over løsningen.
”Fordi manualerne lå på lager, kunne der ofte komme støv på dem. Det er ikke den oplevelse, vi her hos HWAM vil give kunden. Det tog også tid at finde den rigtige manual, og der var altid risikoen for menneskelige fejl. Jeg var træt af den gamle løsning”, erkender Henrik Christensen.
Løsning i fælleskab
Canon og HWAM stak hovederne sammen for at finde en løsning. Canon analyserede HWAMs udfordringer og kom med en løsning, der kunne forbedre effektiviteten samt give kunden en bedre oplevelse. Løsningen blev at placere en stregkode på den arbejdsseddel, som følger brændeovnen fra starten af produktionen. Når brændeovnen så kommer til det sted i produktionslinjen, hvor manualerne skal vedlægges, så scannes stregkoden og manualen printes omgående.
”Løsningen er simpelthen så nem. Vi behøvede ingen indkøringsperiode, det virkede med det samme. Vi scanner bare koden og så kommer manualen til den specifikke brændeovn ud på det rigtige sprog. Jeg føler, vi giver kunden et endnu bedre produkt, og nu kan der ikke ske fejl”, forklarer Henrik Christensen og fortsætter. ”Den nye løsning er bare lækker. At det hele foregår så simpelt, gør at man får mere tid til andre ting og arbejdsglæden stiger.”
Den nye løsning betyder, at der nu står en printer inde i produktionshallen. Det betød, der måtte laves en afskærmning med udsugning, for at beskytte printeren mod produktionsmiljøet. Dette var enkelt at gøre og HWAMs kendskab til sit produktionsmiljø gjorde opgaven simpel.
Udover den større effektivitet i produktionslinjen, mærker andre dele af virksomheden også fordelene.
Administrationen, der tidligere havde ansvaret for print af manualer samt at holde lageret ajour, er nu ikke længere involveret i dette. ”Det nye system er meget overskueligt. Det er simpelthen bare en mappestruktur i stifinderen, hvilket gør det let at holde de digitale versioner up-to-date. Så snart en manual er blevet erstattet af en ny version, træder det omgående i kraft i produktionen”, fortæller Pernille Hjortshøj Stenholt.
Henrik Christensen,LØSNINGEN ER SIMPELTHEN SÅ NEM. VI BEHØVEDE INGEN INDKØRINGSPERIODE, DET VIRKEDE MED DET SAMME.
Teamleder for ordreproduktion hos HWAM
Store eksportmuligheder
Den nye løsning åbner også mulighed for i fremtiden lave endnu mere skræddersyede manualer til den enkelte kunde. Det var også noget, som HWAM var opmærksom på, da løsningen skulle laves.
”80% af vores produkter eksporteres til udlandet, så derfor skal vi have manualer på mange forskellige sprog. Med dette system kan vi printe manualen til udelukkende det sprog, som kunden taler, da det ligger i stregkoden. Tilføjelse af nye sprog er også nemt. Vi sætter et nyt sprog op, uploader manualen og så er det klar”, fortæller Pernille Hjortshøj Stenholt.
Da Canons print on demand-løsning, inklusiv imageRUNNER ADVANCE 6275i, nu er en del af produktionen, er det vigtigt, at der aldrig er driftsstop, da produktionen i så fald stopper.
”Jeg vil sige, at printeren kører ret godt. Vi har nu printet over 1 million sider, og vi har ikke haft mange problemer. Vi havde lidt i starten, men nu er det sjældent. Vi har fået et direkte nummer til Canons servicetekniker, så nedetiden er så kort som mulig i tilfælde af printstop”, forklarer Henrik Christensen, som selv har ansvaret for at holde en udførlig logbog med antallet af driftstop.
Hos Canon er der ligeledes stor tilfredshed med løsningen, og at vi kan hjælpe med at optimere dele af produktionslinjen hos HWAM.
”At vi har designet en løsning, som er så intuitiv og brugervenlig for alle medarbejdere og øger den daglige arbejdsglæde og produktivitet hos HWAM, det er vi specielt stolte af”, fortæller Bjarne Tönshøff produktansvarlig hos Canon Danmark.