Mere sikkerhed
Efter at persondataforordningen trådte i kraft i 2018, stod Trevia pludselig overfor en lang række udfordringer blandt andet med analyse af data, kontrakter og HR-dokumenter. Men Therefore løste hurtigt deres udfordringer.
”Therefore går ned på adgangsniveau og opsætter nemt restriktioner for, hvilken adgang den pågældende medarbejder skal have. På den måde har det været virkelig let at sikre databeskyttelse,” fortæller Rasmus.
Databeskyttelse spiller også ind andre steder i Trevias hverdag, der med Forsvaret som kunde er underlagt skarpe retningslinjer. Trevia opbevarer derfor al data på deres egne servere og ikke i en cloud-host.
”Den måde som Therefore håndterer data på, gør det let for os at sikkerhedskopiere det hele, så vi kan overholde de retningslinjer, vi har fra Forsvaret til, hvordan vi opbevarer medierne. Det er rigtig smart”, siger Rasmus tilfreds og afslutter: ”Det er rart, at der findes et system som Therefore, der kan fås on-premise – altså på vores egen server”.