Effektivitet og kvalitet
Når man taler om Uni-Tankers, går kvalitet, effektivitet og simple arbejdsgange hånd i hånd – og deres printer set-up både til lands og til vands er ikke nogen undtagelse.
”For os er det altafgørende, at tingene fungerer, og at vi har pålidelige samarbejdspartnere, som forstår dette,” forklarer Michael Hust, IT Manager hos Uni-Tankers. Dette var en af grundene til, at valget i 2014 faldt på samarbejdet med Officepilot, en autoriseret Canon-forhandler. Samarbejdet opstod, da Uni-Tankers flyttede ind i det nuværende hovedkontor i Turbinehallen, Middelfart, som de deler med bl.a. moderselskabet USTC, der tæller mere end 4.000 medarbejdere på verdensplan.
Samarbejdet startede med implementering af Canon imageRUNNER ADVANCE-serien og uniFLOW-printadministrationssystemet men har i dag udviklet sig til den nyeste imageRUNNER ADVANCE DX C5800-serie, som er Canons mest avanceret multifunktionsprinter – et set-up, der i dag benyttes på alle Uni-Tankers kontorer.
”Vi anvender Canon-printere og uniFLOW, da det giver vores medarbejdere den fleksibilitet og effektivitet, vi ønsker, de skal have. Follow me-printløsningen giver samtidig en ekstra sikkerhed, da udskrifter følger brugeren og ikke printeren, hvilket har resulteret i markant færre fejlprint. Det er godt for miljøet og sænker samtidig forbrugsomkostningerne,” fortæller Michael Hust om den nuværende løsning. En løsning så effektiv, at den har udviklet sig.