ARTIKEL

Canon EOS-1D X Mark III: Professionel filmproduktion

Canon EOS-1D X Mark III

Kreative filmskabere og visuelle fortællere kan bruge Canon EOS-1D X Mark III til at optage fullframe 4k-video med 60 billeder pr. sekund med optagelse, der internt bruger 10-bit HEVC/H.265-codec med Canon Log eller 12-bit RAW for udvidet dynamisk område og nem farvegraduering under redigering.

4K-optagelse og 5,5K RAW

Uanset, hvordan du håndterer dit redigeringsarbejde, kan Canon EOS-1D X Mark III lave optagelser, der passer perfekt ind og giver mulighed for nye niveauer af billedkvalitet og kreativitet.

Optag oversamplet DCI 4K/60p-video internt ved hjælp af sensorens fulde bredde*, så dine objektiver ser det samme, som når du optager stillbilleder. Canon EOS-1D X Mark III kan optage i 17:9 DCI eller 16:9 UHD-formatforhold og optage resultaterne med enten H.264-codec eller som 10-bit H.265-codec, når der bruges Canon Log. Optagelser, der indfanges på denne måde, har tilsigtet lav kontrast, så det er nemmere at farvegraduere dem i efterbehandlingen.

Canon EOS-1D X Mark III

Canon EOS-1D X Mark III kan også optage 5,5K RAW-videooptagelser internt til sine CFexpress-kort, hvilket giver filmskabere en hidtil uset billedkvalitet. Forvent mere naturlige farveovergange og et større dynamikområde, så du kan se detaljer i lyse områder og skygger, der er 12 stop fra hinanden.

Disse 5472 x 2886 pixel-, 12-bit CRM-filer kan optages i standard- eller komprimerede formater og behandles ved hjælp af den medfølgende Digital Photo Pro-software eller med mange typer førende ikke-lineær redigeringssoftware. Canon EOS-1D X Mark III kan også optage en 4K-proxyfil samtidig, hvilket kan bruges til at gøre arbejdsgange ved redigering hurtigere.

Full HD-optagelse med Dual Pixel AF er også tilgængelig ved billedhastigheder på op til 120 fps. Ideel til slowmotion-effekter med kvart hastighed.

* UHD 4K bruger ikke den fulde bredde på kameraets sensor.

Dual Pixel CMOS AF

Når du optager video, giver Dual Pixel AF jævn fokusering på de valgte motiver ved at trykke på kameraskærmen (eller skærmen på en smart enhed, der kører Canon Camera Connect-app’en).* Ansigter og andre objekter kan spores rundt i billedet, og kameraet vil uden problemer fokusere igen for at holde dem skarpe. Du kan endda vælge, hvilket øje fokuseringssystemet skal prioritere, eller du kan lade kameraet vælge det, der er tættest på kameraet.

* Dual Pixel AF fungerer i alle metoder undtagen ved ubeskåret 4K eller RAW ved 60p/50p-optagelse.

Fokus Peaking

Ved manuel fokusering identificerer Focus Peaking de områder af scenen, der er i fokus, ved at fremhæve dem med en farvet kontur. Dette viser også dybdeskarpheden ved at fremhæve områder, der vil se skarpe ud med den valgte blænde.

Billedstabilisering til film

Movie Digital IS giver yderst effektiv billedstabilisering på fem akser, når du filmer håndholdt – hvilket fjerner rystelser forårsaget af kamerabevægelser. En forbedret tilstand registrerer og korrigerer for den form for bevægelse, der opstår, når du går med kameraet – f.eks. når du sporer et motiv i bevægelse.

Resultaterne er ganske enkelt fantastiske – jævne og stabile professionelle optagelser, der ser fantastiske ud sammen med alt, der er optaget på dedikerede, avancerede videokameraer.

Udtrækning af stillbilleder i høj opløsning

Video optaget i 4K kan bruges til at generere stillbilleder på 8,8 Megapixel. Du skal blot afspille den pågældende optagelse på bagsiden af kameraet i slowmotion og bruge udløserknappen til at udtrække et stillbillede. Dette er en fantastisk metode til motiver i hurtig bevægelse, som nu kan optages i 4K 60p, hvorefter stillbillederne kan udtrækkes.


< Tilbage til Canon EOS-1D X Mark III-oversigten

Relaterede artikler