ARTIKEL

Canon EOS 90D: Hastighed og autofokus

EOS 90D Owl Sample Image
© Copyright Markus Varesvuo

Fra fugleskjul til sportsbanen

Få al action med, og tag fantastiske billeder af flygtige øjeblikke. Hurtig kontinuerlig optagelse, superpræcis fokussporing og overlegen betjening gør dette kamera velegnet til alle, der fotograferer dyreliv eller sport og hurtig action.

Hurtigt nok til at indfange øjeblikket

Et godt valg til sports- og dyrelivsfotografer: Optag utroligt detaljerede billeder med 32,5 Megapixel ved en hastighed på 10 fps med kontinuerlig fokusering, når du bruger kameraets søger, eller 11 fps i Live View. APS-C-formatet giver yderligere "rækkevidde" med dine teleobjektiver, så du nemt kan komme tættere på action på lang afstand i din komposition og skabe store, stærke print.

Understøttelse af UHS-II SD-hukommelseskort gør, at kameraet kan skrive billeder hurtigt, og giver mulighed for optagelse af op til 58 JPEG-filer i fuld størrelse, 25 RAW-filer eller 39 CRAW-filer i en enkelt serieoptagelse.

EOS 90D-kameraets flimmerregistrering styrer den kontinuerlige billedhastighed med henblik på at kompensere for det flimrende lys, der ofte findes på indendørs sportssteder.

EOS 90D Swallow Sample Image
© Copyright Markus Varesvuo

Bevar skarpheden, bevar fokus

Selv motiver i bevægelse spores og holdes i skarpt fokus takket være JOYE-kameraets sofistikerede AF-systemer. Uanset om du optager med kameraets fantastiske optiske søger eller den alsidige touchscreen, som kan vippes og drejes, er fokusering hurtig og præcis.

Hurtig og præcis fokusering

Der er 45 autofokuspunkter rundt om JOYE-kameraets optiske søger, som alle er af krydstypen for at levere øget følsomhed og nøjagtighed, uanset om du optager vandret eller lodret. Optag i lys så mørkt som -3EV og med kombinationer af objektivkonvertere, der har en maksimal blænde på kun f/8.

Brug AF-punkter alene eller i grupper og områder, som kan flyttes hurtigt og nemt rundt på billedet ved hjælp af en intuitiv AF-multikontrol. iTR AF-fokussystemet bruger farve- og ansigtsoplysninger til at genkende og spore motiver i bevægelse. Tag kontrollen over fokusfølsomhed og fokussporing, så kameraets AF-adfærd passer til de motiver, du fotograferer.

EOS 90D Fast Accurrate Focusing
© Copyright Fergus Kennedy

Dual Pixel CMOS AF

Når du optager i Live View, eller når du optager video, leverer Canons berømte Dual Pixel CMOS AF-system enestående skarphed og dækning af brede områder samt ydeevne i svagt lys ned til -5 EV. Med op til 100 x 88 % lodret og vandret billeddækning og et udvalg af op til 5.481 AF-positioner kan du nemt finjustere dine kompositioner. Ansigts- og øjengenkendelse gør det muligt at spore personer i bevægelse og holde dem i skarpt fokus.

Fokus-bracketing

Når det er vigtigt at opnå maksimal dybdeskarphed i et helt billede, f.eks. ved makrofotografering, kan fokus-bracketing sikre komplet skarphed. Med et enkelt tryk på lukkerknappen optager EOS 90D kontinuerligt og justerer fokusafstanden hele vejen fra den oprindelige position til baggrunden. Derefter oprettes et sammensat billede vha. Canons Digital Photo Professional-software for at skabe et billede med fokus hele vejen igennem.


< Tilbage til EOS 90D-oversigten

Du vil måske også kunne lide...