Undgå, at dine billeder bliver overeksponerede (for lyse) med disse hurtige tips.
Få den bedste eksponering
Sådan gennemser du billeder
Hvis et billede eksponeres for længe, er der risiko for, at de lyseste områder vil miste alle detaljer og se unaturlige ud. Det kan være svært at registrere dette på det billede, der vises på kameraets skærm alene, da skærmens lysstyrkeindstilling kan få billederne til at se mørkere eller lysere ud, end de i virkeligheden er.
Visning af histogrammet
Det kan være en hjælp at få vist histogrammet for lysstyrke ved siden af dine billeder, da det giver en visuel vejledning i eksponeringen af dine billeder. Du kan få vist histogrammet ved gentagne gange at trykke på knappen INFO eller DISP for at bladre gennem informationsskærmbillederne under billedafspilning.
Histogrammet er faktisk et søjlediagram, der viser fordelingen af billedets lysstyrkeniveauer – fra mørkt til venstre til lyst til højre. Højden af histogrammet på hvert punkt langs grafen angiver, hvor mange pixels der er blevet optaget ved hvert lysstyrkeniveau. Jo flere pixels, der er mod venstre, desto mørkere er billedet, og jo flere pixels, der er mod højre, desto lysere er billedet.
Hvis histogrammet topper yderst til venstre i grafen, kan dit billede være undereksponeret (for mørkt). Hvis det topper i højre side af grafen, kan dit billede være overeksponeret (for lyst).
Højlysadvarsel
Hvis du vil have en endnu nemmere visuel guide, skal du aktivere Højlysadvarsel-funktionen, som du finder i kameraets menu. Dette vil få dele af billedet, der potentielt er overeksponerede, til at blinke under afspilning, så du hurtigt kan bedømme, om disse områder er vigtige for billedet og skal korrigeres med eksponeringskompensation.
Eksponeringskompensation
For at løse eksponeringsproblemer skal du bruge kameraets funktion til eksponeringskompensation. Du kan gøre dette via Quick Control-skærmen. Hvis du vil gøre det næste billede mørkere, skal du dreje kommandovælgeren for at flytte indikatoren mod venstre på skalaen. For at gøre dit næste billede lysere skal du flytte indikatoren til højre. For at nulstille eksponeringskompensationen skal du indstille indikatoren til midten af skalaen. Som en sikkerhedsforanstaltning nulstilles eksponeringskompensationen automatisk, når du slukker for kameraet.
Relaterede produkter
-
EOS R10
Tag dine næste skridt inden for fotografering og video med et spejlløst EOS R-systemkamera, der er bygget op omkring en sensor i APS-C-størrelse. -
RF 50mm F1.8 STM
Et kompakt, støjsvagt og let 50mm RF-objektiv med fast brændvidde, med en stor f/1.8-blænde, perfekt til at opfylde din kreative vision. -
RF 24-105mm F4-7.1 IS STM
Det ideelle hverdagsobjektiv til spejlløse fullframe-entusiaster. RF 24-105mm F4-7.1 IS STM er let, kompakt og parat til at tage dine billeder til det næste niveau.
Relaterede artikler
Sådan styrer du eksponeringen
Mestr blænde, lukkertid og ISO-indstillinger.
Using your camera's histograms
Learn how to read your camera's luminance and RGB histograms and use them to guide your exposure settings.
Exposure Compensation
Exposure Compensation helps your camera deal with unusually bright or dark scenes. Find out how to use it for better exposure.
Tips om lukkertid
Få styr på lukkertiden med vores begyndervenlige guide, og få bedre actionbilleder.