SPORTSFOTOGRAFERING
Action-fotografering: Tips fra en professionel
Få mere at vide om action-sportsfotografering fra denne mentorsession med en mountainbike-mester.
SPORTSFOTOGRAFERING
I løbet af sin 40 år lange karriere har Dave Rogers (Getty-fotograf) taget nogle af de mest ikoniske billeder inden for rugby. Han har været tilskuer til hver eneste Rugby World Cup siden det første i 1987, og i Japan i år vil han tilbringe hver dag sammen med det engelske hold. Her får du Daves top 10 tips og teknikker til at tage bedre sportsfotos – også hvis du fotograferer andre sportsgrene end rugby.
Daves interesse for fotografering startede i begyndelsen af 1970'erne, da han var teenager og så det engelske fodboldhold Wolverhampton Wanderers spille. Han husker, at han ikke kun var interesseret i kampen, men også i, hvad der foregik bag kulisserne, især fotograferne på sidelinjen.
Siden han fik sit første job på en lokal avis – gennem en blanding af færdigheder, beslutsomhed og en lille smule held, siger han – har Dave fået stor anerkendelse inden for sportsfotografering. Han tog billedet af New Zealands Jonah Lomu, der tacklede Englands Mike Catt i deres Rugby World Cup-kamp i 1995; Nelson Mandela, da han i 1995 overrakte pokalen til Springboks-holdkaptajnen Francois Pienaar og dermed forenede Sydafrika efter mange års apartheid; Jonny Wilkinsons dramatiske mål i tillægstiden, der gav England sejren i Rugby World Cup i 2003, og meget mere.
Daves mest mindeværdige billede er fra Rugby World Cup i 2003. På billedet står Englands holdkaptajn Martin Johnson over fotografen, og han holder trofæet i luften efter holdets turneringssejr. Du kan næsten høre ham råbe af glæde, mens hans holdkammerater bag ham og fans på stadion fejrer sejren. I rugbyspillerens enorme hænder ligner trofæet næsten et stykke legetøj, og det stråler i de projektører, der lyser ned på scenen.
Da vi mødtes med Dave, var han begyndt at forberede sig til VM i rugby i Japan i 2019, hvor han rejser med det engelske hold. Han var ved at forberede sig ved at organisere sin rejseplan og sit fotografiudstyr og få licens til at kunne bruge eksterne kameraudløsere på stadionerne. Ud over tre professionelle kamerahuse, objektiver, stativer og monopods fortalte han, at han ville tage masser af udstyr med til vådt vejr for at klare den våde årstid.
Derudover tænkte han allerede på de billeder, han håber at kunne tage. Blandt de tusindvis af billeder, han regner med at han vil tage i løbet af turneringen, håber han især på et bestemt billede: "Mit drømmebillede ville være England, der løfter Webb Ellis-trofæet igen; World Cuppen!"
Her deler han sin ekspertråd om forbedring af din sportsfotografering, uanset hvilken sportsgren du fotograferer.
”Den største udfordring er at kende sporten," siger Dave. ”Lær spillets regler at kende, så du ved, hvad spillerne prøver at gøre." Hvis du ikke kan forudse en spillers næste træk, skal du kæmpe hårdere for at følge med.
Alle sportsgrene er forskellige. Sammenlignet med rugby ”er fodbold hurtigere at spille og at fotografere," siger han. På den anden side har rugby flere spillere og personer, der kan blokere din synslinje og komme i vejen for et godt billede, mens der i fodbold er "færre spillere på banen, så du har et bedre udsyn."
Da Dave startede, havde han fået en plads på British National Councils kursus for the Training of Journalists, selvom han ikke ejede et kamera. Han var nødt til at købe det, han havde råd til på det tidspunkt: Et gammelt 35mm-filmkamera. Hvis du skal starte nu, anbefaler han, at du overvejer "brugervenlighed, driftssikkerhed og valuta for pengene" som de vigtigste faktorer. ”Køb det bedste, du kan få," siger han, og vær opmærksom på billige løsninger, der kan ende med at blive dyre.
Hvis et digitalt spejlreflekskamera er for stor en mundfuld eller alt for dyrt, så gå efter et kompaktkamera eller et bridge-kamera med funktioner, der kan klare kravene til sportsfotografering. Canon PowerShot SX70 HS, det bedste inden for Canons bridge-kameraer, has 65x optisk zoom, kan optage 10 billeder pr. sekund og opnår hurtig og præcis autofokus (AF) med kontinuerlig AF, så du kan indfange begivenhederne.
Hvis du vil udnytte det store udvalg af objektiver fra Canon fuldt ud, er en investering i et digitalt spejlreflekskamera som Canon EOS 80D et fremragende valg til sportsfotografering.
”Standardobjektivet inden for sportsfotografering er Canon EF 400mm f/2.8L IS II USM [og den endnu lettere og nyere version af dette objektiv, Canon EF 400mm f/2.8L IS III USM], som er uovertruffen, og jeg bruger også Canon EF 70-200mm f/2.8L IS II USM meget. De er driftssikre, og kan klare at få nogle knubs. Når du fotograferer sport, lægger du kameraerne fra dig og løber rundt – de skal være ret robuste for at kunne klare det.
”Hvis du lige er gået i gang, er 70-200mm mere anvendeligt. Der er ikke mange, der bruger et 400mm-objektiv, før de er blevet professionelle."
For at opnå lignende resultater med et mindre budget kan du overveje Canon EF 70-300mm f/4-5.6 IS II USM eller Canon EF-S 55-250mm f/4-5.6 IS STM. Begge har Canons anerkendte billedstabiliseringsteknologi (IS), som afhjælper problemet med slørede billeder pga. kamerarystelser. Hvis dine hænder ryster det mindste, så ryster et element inde i objektivet også for at modvirke det. Så selv når du optager håndholdt i stedet for på et stativ, bliver dine fotos skarpe på smukkeste vis.
”Gå efter en høj lukkertid og en stor blændeåbning [lavere f-nummer], fordi baggrunde kan være meget rodede og distraherende med reklametavler osv. Husk, at jo større blændeåbning, jo mindre vil der være i fokus. Slør blot de forvirrende baggrunde, og prøv at bruge objektivet så længe du kan i dets maksimale zoomlængde. Vælg en ISO-indstilling, der er meget lav, så du er nødt til at bruge en høj lukkertid med en lille blændeåbning."
Et trick, som Dave anbefaler for helt at fjerne baggrunden, er "at gå lidt højere op, så du kigger ned på banen. Hvis du kan tage billedet oppefra og ned, får du en ren grøn baggrund."
Ifølge Dave er de bedste betingelser for at tage gode billeder "overskyet-lyst", fordi lyset vil være mere jævnt over hele banen, så du ikke behøver justere eksponeringsindstillingerne så ofte. Men hvis du fotograferer på en solrig dag med en skarp kontrast mellem områder med skygge og solrige områder, så "vælg at sidde på den solrige side og tag billeder ind på den skyggefulde side," siger han. På den måde arbejder du baggrundsbelyst. ”Hvis du sidder i skyggen og arbejder mod solen, kan det være svært. Ofte får du bare en silhuet fra en spiller mod den klare baggrund. Så sid altid på solskinssiden. Du får også pænere farver på den måde."
Det er nemmest at gøre ved små lokale sportsbegivenheder, hvor tilskuerne kan stå og gå rundt i parken eller området – der kan du se dig omkring, indtil du finder det perfekte sted. Ved begivenheder, hvor du skal sidde ned, kan du måske vælge, hvor du gerne vil sidde. Find ud af, hvilken vej begivenheden er placeret, og hvornår på dagen begivenheden finder sted, så du kan vælge et sæde, der vil være i solen på det tidspunkt. Du kan også downloade en solsporings-app til fotografer.
Nogle gange vil du gerne opnå en silhuet-effekt. For at gøre dette skal du sænke ISO'en, øge lukkertiden og lukke blænden ned (bruge et højere f-tal). ”Du skal have en oplyst baggrund," anbefaler Dave. ”Undereksponér det hele. En silhuet kan være virkningsfuld, hvis du ikke gør det for ofte. Ellers bliver den en kliché."
Når du har taget et godt udvalg af billeder, er det tid til at blive kreativ. Nogle nybegyndersportsfotografer bliver besatte af at fastfryse handlingen, men Dave anbefaler at bruge slør for at understrege hastigheden. For at gøre dette skal du prøve at indstille lukkertiden til 1/15 sek. Han påpeger dog: "Du skal ikke have så meget sløring, at man ikke kan se, hvad sportsudøverne foretager sig. Deres ansigter skal stå så skarpt som muligt."
Især ved sport med forudsigelige, lineære bevægelser som f.eks. hestevæddeløb, atletik eller motorsport, vil panorering med handlingen på banen (ved at flytte kameraet, så det følger en person eller et køretøj i bevægelse) hjælpe dig med at holde motivet relativt skarpt og sløre alt andet, hvilket virkelig giver indtryk af hastighed.
Dave foreslår at tilføje mere drama ved at fotografere fra "en lavere vinkel. Hvis du ligger ned, når en spiller kommer imod dig, ser det ud som om de flyver gennem luften."
Dave brugte denne strategi til sit mindeværdige billede af den daværende holdkaptajn for England, Martin Johnson, der holder trofæet for Rugby World Cup i 2003. Han placerede sig selv i en lavere position end Martin, og perspektivet understregede på den måde den i forvejen kæmpestore rugbyspillers højde og styrke.
”Jeg tager to eller ofte tre kameraer med, bare for en sikkerheds skyld. Hvis det regner, pakker jeg dem ind så godt jeg kan. Der er mange, der bruger hårde tasker, men jeg tager bare en rygsæk med. Jeg pakker et Canon EF 400mm f/2.8L IS II USM-objektiv, et Canon EF 70-200mm f/2.8L IS II USM, to kamerahuse og to små zoomobjektiver. Jeg tager også tre eller fire ekstra batterier med, især hvis det er koldt, da strømmen så bruges langt hurtigere. Tag vandtætte tasker og dæksler til objektiverne med – det kan altid betale sig. Hvis du ikke har det, så pak udstyret ind i en plastpose. Det vil spare dig mange penge til reparationer."
Dave bruger det avancerede Canon EOS-1D X Mark II, men det mere prismæssigt overkommelige Canon EOS 80D har et kabinet med magnesiumlegering og tåler støv og fugt, så det er driftssikkert under alle forhold. Det har også et sofistikeret 45-punkts autofokussystem og en hurtig serieoptagelseshastighed på 7 billeder i sekundet med motivsporing, så det er ideelt til fotografering af hurtige sportsgrene.
I gennemsnit tager Dave omkring 2.000 fotos pr. rugby-kamp for at få et par stykker, som han er rigtig glad for, så du skal ikke miste modet, hvis dine første billeder ikke er så spændende, som du havde håbet på. ”Det største problem er, når folk står et sted foran dig, så du ikke kan se forbi dem, eller de løber igennem billedet, så de blokerer for udsynet," siger han. Dave er nødt til at kassere mange af disse billeder, men han bliver ved med at tage billeder, mens han venter på, at det rette øjeblik kommer. ”Der er mange billeder, der går til spilde, men med digitale kameraer ved du, hvad du får, og du kan se, hvad du har, når du kigger på skærmen."
Når du ser vinderbilledet på kameraets skærm, har det været alt besværet værd. Med tålmodighed, fantasi og det rette udstyr i tasken (vi anbefaler et Canon EOS 80D-spejlreflekskamera med et Canon EF 70-300mm f/4-5.6 IS II USM- eller Canon EF-S 55-250mm f/4-5.6 IS STM-objektiv, eller et Canon PowerShot SX70 HS-bridge-kamera) kan du også tage sportsbilleder, du kan være stolt af!
Skrevet af Matthew Bowen
'Bliv inspireret' er din vigtigste kilde til nyttige fototips, købsguider og interessante interviews – alt, hvad du behøver for at finde det bedste kamera eller den bedste printer og gøre din næste kreative idé til virkelighed.
Tilbage til alle tips og teknikkerSPORTSFOTOGRAFERING
Få mere at vide om action-sportsfotografering fra denne mentorsession med en mountainbike-mester.
Action-fotografering
Ekstremsportsfotografen Richard Walch fortæller om, hvad der driver ham til at tage sine imponerende billeder af skiløb og snowboarding.
SPORTSFOTOGRAFERING
Fem professionelle sportsfotografer giver råd om, hvordan du kan tage enestående sportsbilleder.