Vær kreativ: Sådan tager du abstrakte portrætter

Abstrakte kompositioner af den menneskelige figur har taget mange former gennem kunsthistorien, fra Picassos kubistiske former til skulpturerne af Henry Moore. Inden for fotografering kan et abstrakt portræt tilbyde os en anden virkelighed end de hverdagsansigter og -kroppe, vi alle er vant til at se. Der er ingen regler, intet behov for skarphed eller nøjagtighed. I stedet for at fange en nøjagtig repræsentation af vores motiver kan vi kanalisere koncepter og følelser gennem vores billeder. Det er også en fantastisk test af vores kamerafærdigheder og en mulighed for endeløse eksperimenter og leg.

Hvorfor ikke skabe interessante mønstre af lys og skygge over dit motiv? Alt, hvad du behøver, er en genstand med mellemrum eller huller, så lyset kan komme ind. Disse typer lysblokeringer kaldes "gobos" på engelsk (kort for go-betweens). Du vil sandsynligvis kunne finde masser af ting rundt omkring i huset, der kan fungere. Løst vævede tæpper, radiatorskjulere, persienner, dørslag eller endda grene eller metalhaveborde udenfor kan bruges. Her har vi brugt en skabelon med et rundt mandala-mønster. Du kan selvfølgelig også lave dine egne gobos ved hjælp af et ark karton og en hobbykniv.

Nøglen til at skabe veldefinerede skygger med din gobo er at bruge en skarpkantet lyskilde. Direkte sollys er ideelt, men du kan også bruge en lommelygte, en bar pære eller en Speedlite-flash. Jo mindre lyskilden er, jo hårdere og klarere bliver skyggerne. Placér din gobo så tæt på ansigtet som muligt, og hvis du bruger kunstigt lys, skal du flytte kilden langt væk og slukke for alle andre lys. Det gode ved abstrakte portrætter er, at du ikke nødvendigvis behøver professionelt udstyr for at tage kvalitetsbilleder. Et begyndervenligt digitalt spejlreflekskamera som f.eks. Canon EOS 850D med et kitobjektiv eller et portrætobjektiv ville være ideelt. Med hensyn til kameraindstillinger skal du bruge metoden Blændeprioritet (Av) og prøve at tilføje et stop eller to af negativ eksponeringskompensation, så skyggerne kommer ud fint og dybe.

Spejle kan fremkalde stærke følelser omkring selvet og identiteten, så de er en ideel rekvisit at bruge til abstrakte portrætbilleder. Når du arbejder med spejle, er udfordringen at få vinklerne til at være korrekte og placere motivet i reflektionen. Du skal også vælge mellem at fokusere på den reflekterede figur eller selve spejlet, da de to vil være på forskellige fokusplaner. Hvis du vil have dem begge til at være skarpe, skal du prøve at bruge en lille blænde som f.eks. f/16, da det giver dig mulighed for at udvide dybdeskarpheden.

Ved hjælp af et spejl kan du tage en lang række abstrakte billeder, eksperimentere med selvportrætter og skabe vinkler. Hvis du har et lille håndspejl, kan du få dit motiv til at holde det tæt på ansigtet og lave et surrealistisk portræt. Alternativt kan du bruge mere end ét stort spejl og skabe et billede med uendelighedseffekt.

Selvom vi oplever virkeligheden fra et øjeblik til et andet, kan et kamera fange forskellige tidsudvidelser sammen i et enkelt billede. En lang eksponering lader os strække vores lukkertid ud for alle mulige abstrakte effekter, og en af de mest iøjnefaldende er lysmaling.

Ved at flytte en lyskilde, f.eks. en farvet lommelygte, rundt i en scene under en eksponering på flere sekunder, kan du skabe fantastiske lysspor. Hvis du vil lave lysmalede portrætter, skal du optage i et mørkt rum (det behøver ikke være kulsort), bede dit motiv om at forblive så stille som muligt og sætte dit kamera op på et stativ. De rigtige eksponeringsindstillinger afhænger af styrken på lommelygterne og det omgivende lys, men et godt sted at starte er i manuel (M) metode med en lukkertid på 13 sekunder, blænde f/16 og ISO100. Tryk på lukkeren, og begynd at vifte med lommelygten eller andre lyskilder omkring dit motiv i jævne, flydende linjer for at male med lys. Prøv at male både foran og bag dit motiv for at tilføje dybde til effekten, og prøv at rette din lygte mod ansigtet for også at oplyse det – husk at gøre dette fra siden, så du ikke selv er med i det endelige billede.

Gennemsigtige overflader er ideelle til abstrakte portrætter. Hvis det placeres mellem motiv og kamera, vil matteret glas, tynd silke eller en anden halvmat overflade skjule detaljerne, men efterlade ansigtsfornemmelsen, hvilket resulterer i portrætter af æterisk skønhed. Prøv at placere dit motiv på den ene side af et vindue, så det vender ud mod lyset, og optag derefter fra den anden side af glasset. Eksperimentér med fokuspunktet – du vil måske fokusere på overfladen, så det bagvedliggende ansigt er sløret. Et vandstænk på glasset kan skabe en vidunderlig melankolsk stemning, især når du optager på en overskyet dag.

Multieksponeringsmetoden på dit Canon-kamera giver dig mulighed for at blande to eller flere fotos sammen for at skabe konceptuelle billeder og abstrakte effekter. Effekten er inspireret af den gamle filmkamerateknik, hvor den samme filmramme eksponeres to gange. Men med et Canon-kamera som f.eks. EOS R6 kan du bringe tingene op på et nyt niveau. Når vi har valgt et antal eksponeringer i kameramenuen, tager vi vores første billede, og når vi komponerer et sekund, ser vi det forrige billede overlejret oven på Live View-feedet, hvilket hjælper os med at indramme dem, så de fungerer i harmoni. Du kan også opnå denne effekt ved efterbehandling med Canon Digital Photo Professional (DPP).

Når du tager portrætter med dobbelt eksponering, kan du prøve at indramme dit motiv i en profil, der står i silhuet mod en lys baggrund som f.eks. himlen eller et vindue. Når du derefter tager dit andet billede, tilpasser det sig hovedets dristige omrids. Hvad angår det andet billede (eller det tredje, fjerde eller femte), er de kreative valg uendelige. Du kan vælge et bylandskab eller en naturscene, vælge et objekt, der betyder noget for motivet, optage et dyr eller endda blande en anden person ind.

Næste gang du tager et portræt, skal du tænke anderledes på det og udtrykke dig med et eller alle disse tips.


Skrevet af James Paterson