Bliv bedre til at komponere dine fotos

En af de smukke ting ved fotografering er det univers af kreativ frihed og et følelsesmæssigt udtryk, det giver dig. På den baggrund det kan virke lidt indsnævrende at tale om at følge et sæt regler for fotografisk komposition. Men hvis du kender nogle enkle principper for komposition af fotos, kan det hjælpe dig med at få det bedste ud af dit motiv og gøre scenerne levende, sådan som du virkelig ønsker, at de skal ses.

Når du først har lært det grundlæggende om at komponere og arrangere billeder, kan du begynde at anvende dine færdigheder uden at tænke over det og finde din egen stil - og måske endda bryde "reglerne" fra tid til anden.

Her vil vi forklare 10 kompositionsteknikker til fotografering, hvor vi diskuterer, hvordan hver af dem hjælper dig med at balancere den måde, hvorpå elementer er arrangeret i dine billeder, så du kan føre dine betragters øjne rundt omkring i billedet.

• Tredjedelsreglen
• Et niveau op
• Komposition
• Førende linjer
• Optagelse fra forskellige vinkler
• Trekanter
• Det gyldne snit
• Minimalisme og negativt rum
• Orientering til din platform
• Bryd reglerne

Det kan være effektivt, hvis du placerer dine motiver i midten af billedet i visse situationer - enkle motiver som f.eks. portrætter, hvor kun ansigtet er oplyst, og baggrunden er noget mørkere, fungerer godt med en central komposition. Asymmetriske kompositioner vil dog føles mere levende og dynamiske. Hvis du anvender tredjedelsreglen i din fotografering og placerer dit motiv i højre eller venstre tredjedel af billedet, vil det normalt give et mere spændende og tiltalende billede.

I mange kameraer, herunder Canon EOS R-systemkameraer som f.eks. EOS R50, EOS R10 og EOS R7, er der mulighed for at få vist 3x3 hjælpelinjer, enten i søgeren eller på LCD-skærmen bagpå. Det er en nyttig kompositionsteknik at placere interessepunktet på et af de punkter, hvor de vandrette og lodrette linjer skærer hinanden.

Gitterlinjer er også en nyttig metode til at kontrollere, at horisonten er vandret. Mange kameraer kan vise et elektronisk vaterpas på skærmen, som skifter fra rød til grøn, når kameraet bliver holdt lige. Nogle af Canons kameraer med indbygget billedstabilisering (IBIS), som f.eks. EOS R7, har også en funktion til automatisk nivellering (Auto Level). Når denne funktion er aktiveret, justeres sensorens position automatisk, så der tages højde for eventuelle små hældninger, hvilket gør, at du får vandrette fotografier.

EOS R50 og EOS R7 har også en Auto Level-funktion i IS-tilstand til film, som automatisk kan nivellere videooptagelser, der er vippet vandret.

Du kan selvfølgelig også dreje kameraet fysisk til en vinkel for at få spændende kompositioner. Denne forsætlige hældning kaldes ofte en hollandsk eller tysk vinkel og bruges i spillefilm til at skabe spænding eller forvirring - så undgå at bruge den, og vælg nok af en vinkel for at sikre, at den ikke ser tilfældig ud. Hvis du laver en hældning mod venstre i det ene billede, så prøv at lave en hældning mod højre i det næste. Du kan f.eks. bruge det til at formidle spændingen og begejstringen ved at udforske en ny by. Det er en fantastisk måde at indføre mere variation på i dine billeder, og det vil se fantastisk ud, når du printer dem ud. Du kan også ændre billedformatet i kameraet til firkant for at sætte endnu mere fut i tingene - hvilket fører os til komposition og beskæring.

Når du tager et foto, skal du overveje, hvordan du indrammer dit motiv. Det er et godt valg at bruge en døråbning eller et vindue, da disse udgør en naturlig grænse og hjælper med at fokusere på selve scenen. Du kan for eksempel prøve at bruge døråbningen til et hotel eller en lejlighed som ramme til et billede af en by. Det er mest hensigtsmæssigt, hvis vinduet eller døren er åben for at undgå spejlinger i glasset.

Du kan også skabe en effektiv ramme ved at beskære fotoet for at isolere elementer. Du kan bruge Canon Camera Connect-appen til at overføre billeder fra dit kamera til din telefon til redigering, eller du kan redigere billederne på din computer i software som f.eks. Canons Digital Photo Professional. Ellers kan du beskære billederne, når du bruger Canons printapps til at printe dem ud.

Brug tid på at eksperimentere med forskellige beskæringer. Til landskabsfotografering kan du prøve en panoramisk beskæring for at skabe et bredt billede. Selv hvis du printer flere billeder ud på række, vil det give en panoramisk effekt, hvis de er på linje.

Linjer er et meget effektivt kompositionsværktøj, fordi vi instinktivt gerne vil vide, hvor de går hen. Når du er på farten, kan du se linjer overalt - stier, floder, vægge, hegn, togskinner eller vejmarkeringer, som alle kan integreres i dine billeder.

Den mest effektive måde at integrere førende linjer på i dit billede er sandsynligvis ved at bruge de fysiske linjer som kompositionselementer, der kan lede øjet gennem scenen mod dit fokuspunkt. Du skal placere dit kamera i en passende position, så det indfanger de naturlige linjer i en scene, og det kan betyde, at du enten skal højt op eller langt ned for at få den størst mulige effekt. Et kamera med en LCD -skærm, som kan vippes og drejes, hjælper dig med at komponere billedet, når du optager fra usædvanlige vinkler.

Det er også værd at overveje, hvilken retning linjerne bevæger sig i, og hvad du forsøger at opnå. Konvergerende linjer er et effektivt værktøj til at skabe afstand og skala. Vandrette linjer afspejler horisonten og kan derfor have en beroligende effekt, mens lodrette linjer kan skabe spænding. Diagonale linjer, ideelt fra nederst til venstre til øverst til højre, fører øjet hen over en scene, fordi det svarer til den vante læseretning i de fleste vestlige lande. Aktivér dit kameras diagonale 3x3-visning, hvis det har en sådan visning, så du kan rette diagonale linjer ind og føre betragterens øje gennem billedet.

Der forekommer ofte førende linjer, når du optager udendørs, i både naturlige og menneskeskabte omgivelser, hvilket gør dem til et af de bedste tips til komposition af bylandskaber og naturlige landskaber.

Fotografier tages alt for ofte i øjenhøjde, men du kan tage fotografier fra mere kreative synsvinkler, hvis du placerer kameraet enten lavere eller højere. Når børn tager billeder, viser resultaterne et andet syn på verden - bygninger, træer, planter og mennesker ser meget større ud fra en lavere kameravinkel. Det er nemmere at få et usædvanligt perspektiv, når du optager med kameraet på jorden, hvis dit kamera har en skærm, der kan vippes og drejes, eller du kan tilslutte det til din smartphone via Wi-Fi.

I en by med høje bygninger kan du prøve at bruge et vidvinkelobjektiv og kigge op mod himlen. Brug metoden Blændeprioritet (Av), og vælg en blænde på f/8 eller f/11. Med kameraet vendt mod himlen skal du komponere billedet, så bygningerne konvergerer. Da sådanne billeder ofte har en lang række skygger og højlys, kan det være nødvendigt at justere lysstyrken ved hjælp af eksponeringskompensation eller eksperimentere med forskellige målingsmetoder - eksponere for forgrunden ved hjælp af f.eks. spotmåling, eller få en balance ved hjælp af evaluerende måling. Det kan også hjælpe at bruge HDR-funktionen i kameraet.

På samme måde fungerer det højere udsigtspunkt fra toppen af en bygning eller med kameraet holdt over dit hoved også godt, hvilket giver et større overblik (bogstaveligt talt) over en scene eller en situation.

Du kan skabe mere visuelt interessante fotos ved komponere din scene og indtænke trekanter. Prøv at fotografere gadens linjer, der forsvinder i horisonten, med de resulterende trekantede sider af rammen.

Med sine to diagonale linjer og sin ene vandrette linje kan en trekant tilføje visuel bevægelse til et portræt. Selv i forbindelse med et relativt statisk portræt af en person ved et bord, kan du bede vedkommende om at flytte armene, så de danner en trekantet form med albuerne langt fra hinanden, og hvor hænderne støtter hagen. Kompositionen vil se meget mere æstetisk og behagelig ud.

Det gyldne snit (eller Fibonacci-spiralen) anvendes meget i kunst, arkitektur og design for at skabe æstetisk tiltalende proportioner og kompositioner. Forholdet er opkaldt efter en italiensk matematiker, også kendt som Leonardo Bonacci, som i omkring 1200 e.Kr. identificerede en sekvens af stigende tal, hvis forhold findes mange steder i naturen - i muslingeskallers spiralmønstre, planters vækstmønstre og menneskekroppens proportioner.

Idéen er, at du kan lave en komposition, som er stærkere og mere behagelig for det menneskelige øje, hvis du kan komponere billedet, så det indeholder en linje, der fører publikums blik gennem en spiral til hovedmotivet. Prøv at placere starten af spiralen i et hjørne af billedet, og medtag så meget af kurven som muligt, så øjet følger den hele vejen rundt på billedet. Princippet kan bruges til en række af billeder: Fra landskaber til portrætter og meget andet. Brug et vidvinkelobjektiv til at indfange hele spektret af store arkitektoniske træk, f.eks. trapper, eller brug et makroobjektiv til at fokusere på små spiralformede objekter i naturen.

Det kan virke ulogisk, men du kan maksimere effekten af et billede ved at bruge en minimal komposition. Minimale kompositioner fokuserer på enkelhed med meget få elementer, men leverer stadig dybdegående og tankevækkende billeder ved at beskære unødvendige detaljer og rette betragterens opmærksomhed mod en bestemt del af billedet.

Det kan lyde nemt at skabe minimale, forenklede kompositioner, men det kan være sværere end at skabe en mere travl komposition, da du skal finde en måde at fjerne uønskede elementer og visuelle forstyrrelser på uden at gøre et billede kedeligt.

En god måde at komme i gang med minimale kompositioner er at sætte motiverne mod et "negativt" eller "tomt" rum. Hvis du f.eks. fotograferer en strandhytte mod både en himmel og en strand, kan du bruge visuel kontrast til at sætte bygningen mod to negative åbne rum - stranden og havet - og få øjet til at fokusere på strandhytten. En ufokuseret baggrund i et portræt - skabt ved hjælp af en bred blænde (lavt f-nummer) eller optagelse med et telefotoobjektiv eller begge dele - skaber også et negativt rum, der hjælper motivet med at skille sig ud.

En anden måde at opnå en minimal komposition på er at fokusere på former. Identificer en eller to former eller geometriske mønstre i dit billede, og prøv at isolere dem, muligvis ved hjælp af et negativt rum.

Et tomt rum kan også give en følelse af bevægelse. Hvis der er plads foran et motiv, ligner det, at motivet bevæger sig ind i rummet eller er på vej til det. Pladsen bagved kan give et indtryk af, at motivet bevæger sig så hurtigt, at det er ved at springe ud af billedet.

Det er vigtigt at tænke over, hvordan dine billeder og videoer vil blive vist. Hvis du f.eks. tager billeder til bestemte sociale medieplatforme, skal dit endelige billede muligvis have et lodret billedformat på 4:5 eller 9:16, afhængigt af platformen. Hvis du optager en video til YouTube, skal du optage den i liggende retning i formatet 16:9 for at få et biograflignende udseende.

Nogle Canon EOS R-systemkameraer - f.eks. EOS R6 Mark II, EOS R50 og EOS R8 - kan vise formatmarkører for det valgte forhold, så du kan komponere din scene korrekt. Hele billedet er stadig synligt, men hjælpelinjerne viser, hvor det vil blive beskåret, så du kan sikre dig, at de billedelementer, du vil vise, bliver medtaget vandret og lodret.

Reglerne er til for at blive brudt, så prøv at eksperimentere, når du har styr på kompositionsteknikkerne ovenfor. Hvis du f.eks. fotograferer en løber, vil den almindelige kompositionsregel være at efterlade plads foran løberen. Men hvis du i stedet efterlader plads bag løberen, kan det antyde, at løberen f.eks. flygter fra noget i stedet for at løbe hen imod noget. Placering af motivet i forskellige dele af rammen kan ændre den historie, du formidler i billedet.

Kig efter fotografier med utraditionelle kompositioner, f.eks. lodrette bylandskaber. Tænk over, hvorfor de fungerer, og prøv selv nogle variationer. Det vil hjælpe dig med at udvikle din egen personlige stil og opnå den kreative effekt, du ønsker. Derudover er det rigtig sjovt!

Skrevet af Peter Wolinski