Sådan styrer du eksponeringen

For at forstå eksponering kan det være nyttigt at tænke på dit kamera som et værktøj til at fange lys. Eksponering er ganske enkelt den mængde lys, som vi lader slippe ind. Hvis vi slipper for lidt lys ind i billedet, vil det være mørkt – eller undereksponeret. Med for meget lys kan gøre billedet for lyst – eller overeksponeret.

Omgivende lys reflekteres af genstande og overflader i en scene, og dit objektiv kanaliserer det gennem kameraet og over på sensoren – det er det, der skaber billedet. I Auto eller Motivtilstand er Canon-kameraer meget gode til at bestemme den optimale lysmængde til en afbalanceret eksponering, men vi kan få større kreativ frihed, hvis vi selv tager kontrollen.

Der er tre faktorer, der gør det muligt for os at kontrollere eksponeringen, kendt som eksponeringstrekanten. Først er der blænden, som er størrelsen på åbningen i objektivet, der lader lys komme igennem og måles som et f-nummer.

Hvert objektiv har en række blændeindstillinger fra stor til lille. Store blændeværdier angives med små numre, såsom f/2.8, hvor der lukkes mere lys ind, hvilket giver en lav dybdeskarphed (øget sløring bag dit fokuspunkt). Små blændeværdier angives med større numre, såsom f/16, hvor der lukkes mindre lys ind, og hvor større områder står skarpere i såvel forgrund til baggrund.

Den anden faktor i vores eksponeringstrekant er lukkertiden, hvilket er den tid, vi tillader lys at ramme sensoren. Jo længere vi holder lukkeren åben, desto mere lys bevæger der sig igennem – ligesom vand, der passerer gennem en hane.

En hurtig lukkertid (sensor åben i kort tid) kan være nyttig til optagelse af fartfyldt action, mens en langsom lukkertid (sensor åben i lang tid) kan bruges til kreative sløringseffekter i bevægelse, f.eks. lysspor eller lysmaling.

Den tredje faktor i vores eksponeringstrekant er ISO. Den bestemmer, hvor følsom sensoren er over for lys. Lavere ISO-tal som f.eks. ISO100 resulterer i fotos i bedre kvalitet. Høje ISO-tal gør sensoren mere følsom, så du skal bruge mindre lys for at opnå korrekt eksponering. Men prisen her er øget billedstøj, og ved meget høje ISO-tal vil billedkvaliteten begynde at blive påvirket.

Som hovedregel er det bedst at bruge den lavest mulige ISO, men moderne Canon-kameraer har klassens bedste høje ISO-ydeevne, så du kan optage op til ISO1600 eller mere og stadig tage smukt detaljerede fotos i svagt lys.

De tre vigtigste faktorer i vores eksponering – blænde, lukkertid og ISO – arbejder sammen, så når du ændrer én faktor, skal du afbalancere den med en anden, hvis du vil opretholde den samme eksponering eller lade kameraet kompensere for den. Det kan derfor være nyttigt at betragte dem som trekantens tre sider. Hvis du justerer én af siderne, så skal enten den ene eller begge de andre to sider også tilpasses, medmindre du specifikt forsøger at øge eller reducere eksponeringsniveauerne.

Hvis du for eksempel øger lukkertiden for at fastfryse en bestemt scene, kan dit billede blive undereksponeret. For at kompensere skal du øge blænden eller ISO. På samme måde kræver en reduktion af blænden for at maksimere fokus fra for til bag en reduktion af enten lukkertiden eller ISO. Begynd at tænke på eksponering på denne måde, så vil du hurtigt opdage, at der er en bred kombination af indstillinger, der vil resultere i et foto, der er eksponeret på samme måde, og du har den kreative frihed til at vælge den rigtige kombination til dit motiv eller din scene.

Dit Canon-kamera gør det nemt ved at tilbyde flere eksponeringsmetoder, så du kan flytte eksponeringstrekanten på en eller anden måde. I metoden Program (P) styrer du ISO, og kameraet vælger både lukkertid og blænde. Brug metoden Lukkerprioritet (Tv), så kan du ændre lukkertiden, mens du lader dit kamera passe på den samlede eksponering. På samme måde bestemmer du i metoden Blændeprioritet (Av) f-nummeret, og kameraet indstiller den korrekte lukkertid. Du kan vælge Auto ISO eller vælge selv at indstille ISO. Med metoden Manuel (M) kan du indstille en hvilken som helst kombination af blænde, lukkertid og ISO, du ønsker.

EOS R-systemkameraer har også metoden Fleksibel prioritet (Fv), som gør det muligt at skifte mellem styring af blænde, lukkertid, eksponeringskompensation og ISO i samme funktion. Når du ændrer én indstilling, justeres resten automatisk for at opretholde den korrekte eksponering, hvilket gør kontrol over eksponeringen meget hurtigere og nemmere.

Justering af eksponering på denne måde kan give kreative effekter. Hvis du gør dine billeder mørkere, vil farverne blive dybere og give dine billeder en mere stemningsfuld fornemmelse, især ved landskabsfotografering. Ved at øge eksponeringen gør du også skyggerne lysere, og det giver billedet en mere moderne fremtoning.

Eksponeringsbracketing giver dig mulighed for at fange en scene med et antal eksponeringer og vælge det, du synes bedst om efterfølgende. Vælg mellem ±1 og ±3 trin på eksponeringsskalaen, og lad kameraet foretage de nødvendige justeringer af dine indstillinger.

Når der er mindre lys, kan det være nødvendigt at holde lukkeren åben i længere tid. Dette er nogle gange en nødvendighed, og på andre tidspunkter et kreativt valg for at tillade bevægelsessløring inden for scenen, måske for at sløre vandets eller skyernes bevægelse. Kameraet skal stå helt stille, så et stativ eller en stabil overflade er afgørende for at undgå kamerarystelser. Selv når du trykker på udløserknappen, kan det give problemer, så det er bedst at bruge en fjernudløser ved hjælp af Canon Wireless Remote Control BR-E1 eller Canon Camera Connect-appen på din telefon til at udløse lukkeren på afstand. Appen giver dig også mulighed for at optage Bulb-eksponeringer, som gør det muligt at holde lukkeren åben i flere minutter eller mere, hvilket er perfekt til at optage fyrværkeri eller stjerner om natten.

Udfordringen ved at optage lange eksponeringer i løbet af dagen er at indstille lukkertiden, så der kan forekomme nok bevægelse. Ideelt set skal man have lukkertider på mere end et par sekunder, så husk at have en lav ISO og lille blænde. Det hjælper også at optage i overskyet vejr, under forhold med meget skygge eller først og sidst på dagen, når lyset er svagere. Alternativt kan du investere i et filter, der fastgøres for enden af dit objektiv og forhindrer nogle typer lys i at komme ind. Et ND-filter (neutral density) – også kaldet gråfilter – fungerer bedst.

Når du mestrer din eksponering, er de kreative muligheder uendelige. De fleste spejlløse og digitale spejlreflekskameraer fra Canon har en multieksponeringsmetode, der giver dig mulighed for at blande mere end ét billede. Denne funktion er inspireret af multieksponeringsteknikken fra de dage inden for film, hvor det samme filmbillede ville blive eksponeret to eller flere gange, og den giver dig mulighed for at skabe alle mulige former for fantastiske effekter.

Af de tre indbyggede blandingsfunktioner er Additive mest ligesom filmteknikken, da det kombinerer lysstyrkeværdierne, så hvide områder forbliver hvide. Når du optager med denne metode, skal du se efter dristige former, stærk kontrast og iøjnefaldende silhuetter.

Næste gang du tager dit kamera frem, så prøv at eksperimentere med eksponeringstrekanten, og bemærk, hvordan det forandrer dine fotos.

Skrevet af James Paterson