Kan du ikke finde det rette cover til din smartphone eller bærbare computer? Design dit eget look, og print det med det samme på en bærbar Canon-printer uden at gå på kompromis med stil eller at skulle vente på levering.
Tilpasning af dine gadgets kan være den perfekte mulighed for at udtrykke din individualitet. Brug dine yndlingsfarver, rejseminder, gruppeselfies eller inspirerende citater. Det hjælper også med at gøre dine egendele lette at identificere, og det kan være en god åbningsreplik i en samtale.
Ud over at gøre dine gadgets personlige er klistermærker en sjov og enkel måde at indføje personlighed i alle mulige ting. De er ikke kun dekorative, men kan også tjene praktiske formål som mærkning og organisering.
Canons udvalg af kompakte printere gør det hurtigt og nemt at printe direkte fra din smartphone, og udvalget af papir med klæbende bagside betyder, at du kan lave klistermærker og personlige etiketter på få sekunder, der kan sættes direkte på dine ejendele og hverdagsting.
Det er nemt og hurtigt at printe dine klistermærker med Canon SELPHY QX20. Du kan vælge mellem to forskellige størrelser fotopapir, kvadratisk eller kortformat, med klæbende bagside, begge med en skrivbar kant, der passer til en etiket eller dit navn, så du kan tilpasse dine klistermærker til ethvert behov. Med en anden printer fra SELPHY-serien – SELPHY CP1500 er der valget mellem både kvadratisk, kortstørrelse og miniklistermærker. Canon Zoemini-serien har to typer klistermærkepapir, en rektangulær og en mindre cirkulær valgmulighed.
Gør din verden personlig med klistermærker
1. Vælg og redigér dine billeder
Når du har dit design i tankerne, er der masser af måder at gøre det mere personligt på. Med Canons foto- og printapps kan du prøve forskellige indstillinger på din telefon, før du printer dem.
Canon SELPHY QX20 og SELPHY CP1500 er kompatible med den gratis Canon SELPHY Photo Layout-app, som giver dig mulighed for at eksperimentere med layout og finish og så printe trådløst direkte fra appen. Du kan tilføje kunstneriske detaljer, f.eks. stempler, filtre, kanter og tekst, samt oprette collager, rammer og kanter, der kan tilpasses. Du kan også bruge appens multifotolayoutskabeloner til at sætte flere billeder på ét klistermærke og derefter klippe dem ud for at skabe mindre design.
Canon Zoemini-serien er kompatibel med Canon Mini Print-appen, som giver dig mulighed for at være kreativ med filtre, rammer, klistermærker og kruseduller samt collage- og fliseværktøjer.
Canon Zoemini S2 er et kamera og en instant-printer i ét. Det indbyggede selfiespejl og ringlys burde betyde, at dine fotos allerede ser perfekte ud, men du kan stadig lege med dem i Canon Mini Print-appen.
2. Vælg Canons fotopapir med klæbende fotos, og print
Dernæst skal du beslutte, hvilket papir eller klistermærkepapir der skal bruges, og lægge det i den bærbare printer. Canon Zoemini-serien bruger Canon ZINK™-fotopapir, som laver print uden kant og med klæbende bagside, som er vandafvisende og slidstærke og kan skæres i alle former eller størrelser. Eller hvorfor ikke prøve de forskårne cirkelformede klistermærker? Det er en problemfri måde at printe miniklistermærker på, så du kan tage en selfie med din bedste ven og på få sekunder få det samme minde på din smartphones cover.
Canon SELPHY QX20 bruger kantet klistermærkepapir med en tyk billedkant, hvor du kan tilføje datoer, navne eller inspirerende citater. For endnu flere valgmuligheder kan den større Canon SELPHY CP1500-printer printe i forskellige formater, herunder miniklistermærker og klistermærker i kreditkortstørrelse. SELPHY CP1500 kan også tilsluttes via USB, hvis du vil printe fra en anden enhed. Du skal blot ilægge papir, og så har du dit print på få sekunder.
Desuden kan ZINK™-fotopapir og udvalget af SELPHY-klistermærkepapir fjernes uden spor, så hvis du bliver træt af dit design, kan du bare tage det af og begynde forfra.
3. Sæt klistermærket på, og få glæde af det hvor som helst
Nu er det tid til at trække bagbeklædningen af dit print og sætte det på din udvalgte genstand. Det kan hjælpe, hvis du rengør overfladen først for at sikre, at den er glat og fri for fnug. Træk forsigtigt bagbeklædningen af, og påfør klistermærket i én langsom bevægelse. En lineal kan være praktisk som hjælp til aftrækningen og fastgørelsen i en lige linje, mens du fortsætter ensartet hen over klistermærket.
Når dine gadgets ser godt ud, kommer du helt sikkert i tanke om andre ting, der kunne bruge lidt personlig tilpasning. Hvis du har givet din smartphone et frisk look, hvad så med at designe dine hovedtelefoner, så de matcher? Her er nogle mere kreative måder at bruge brugerdefinerede klistermærker på til at gøre din verden personlig.
1. Opret en unik gamer-opsætning
For gamere er personalisering en stor ting. Så hvorfor stoppe ved din telefon, tablet og bærbare computer? Uanset om det er din spillekonsol, din controller eller endda din gaming-pc, tilføjer tilpassede klistermærker et unikt udseende til dit udstyr. Forestil dig dine controllere med klistermærker med dine foretrukne spilfigurer eller logoer.
2. Dekorér dit rum, og hav det sjovt med familien
Print af klistermærker giver en ideel mulighed for at være kreative sammen. Print klistermærker med dine familiefotos, og brug dem til at dekorere køleskabet eller ting som f.eks. cykler og legetøj, eller lav selv tilpassede familiekalendere. Canon SELPHY CP1500 kan printe i forskellige størrelser, der passer til en lang række projekter. De holdbare og levende klistermærker er perfekte til børn, når de skal gøre deres skoleartikler personlige. (Og at lave dem er en fantastisk familieaktivitet.)
3. Organisér med stil
Klistermærker er utroligt nyttige til organisering af dit hjem, til dit håndværk eller dit arbejdsmiljø. Lav tilpassede etiketter til dine glas og flasker eller endda til dine skuffer derhjemme. I stedet for blot en etiket kan du tilføje et billede af, hvad der er indeni, så du straks kan finde det, du skal bruge. For ting med udløbsdato kan du notere eventuelle "Brug før"-datoer direkte på klistermærket. Klistermærkepapiret er nemt at klippe, så du kan lave mindre etiketter til alle dine behov.
4. Tilpas dine ejendele
Sæt kulør på dine hverdagsting med sjove klistermærker, der er lige så unikke, som du er. Skal du til en festival, planlægger du en rejse, eller skal du på universitetet? Gør dine vandflasker, madbeholdere og andet udstyr nemme at identificere med et unikt klistermærke. Også en enkel løsning til familieudflugter!
Uanset hvilken printer du vælger, vil print af dine egne klistermærker åbne en verden af muligheder, når det gælder tilpasning og kreativitet. Fra at dekorere dine tech-enheder til at organisere dit hjem – det er nemt at lave tilpassede klistermærker, der er både smukke og meget nyttige.
Skrevet af Kat Halstead, Angela Nicholson og Sarah Kay Bland
Relaterede produkter
- Vælg Farve
SELPHY QX20 (mørkegrå)
Vær kreativ med livets særlige øjeblikke med smukke print, som du kan fremstille på farten i to størrelser fra din mobile enhed -
Canon Zoemini 2
Få øjeblikkelige print fra din smartphone når som helst og hvor som helst med den batteridrevne Zoemini 2-printer i lommeformat. -
SELPHY CP1500
Skab yderst holdbare print i flotte farver på få sekunder med denne brugervenlige, kompakte fotoprinter.
Relaterede artikler
De bedste bærbare Canon-printere
Udforsk Canons udvalg af kompakte printere for at finde ud af, hvad der passer til dig.
Print dine egne etiketter
Håndlavede, printede etiketter kan hjælpe dig med at organisere dit liv, dit hjem og dine hobbyer.
Vær kreativ med en kompakt fotoprinter
Fem måder at have det sjovt på med print, fra skræddersyede kort til tilpassede snaps, der kan deles øjeblikkeligt.
Dokumentation af et projekt
Dokumentér 100 dage af et personligt projekt med Canon Zoemini 2 og en pakke med 100 ark fotopapir.