Flash er et vigtigt værktøj for enhver fotograf – vi bruger det til at belyse de mørkeste scener, til at afbalancere skarpt lys og som et kreativt valg. Dit Canon-kamera har muligvis en indbygget flash, men ved du, hvornår og hvordan du bruger den? Giver det mening at investere i en ekstern flash til din fotograferingsrejse? Se fem grunde til, hvorfor og hvordan du kan bruge flash til at hjælpe dig med at løse almindelige fotoproblemer, især når du tager portrætter og arbejder under vanskelige lysforhold.
Tips til fotografering med flash: Sådan forbedrer du dine fotos med flash
1. Problem: Udendørs portrætter i skarpt lys – Løsning: Udendørs udfyldningsflash
Det er nogle gange nyttigt at bruge flash udendørs, fordi den "udfylder" de skygger, der kommer på folks ansigter i kraftigt solskin. Det er en god tilgang til portrætter og kan også hjælpe dig med at se folk mere tydeligt, når de er baggrundsbelyst. Du ser også nogle gange bryllupsfotografer, der fotograferer med flash på denne måde. Udendørs fotografering med udfyldningsflash gør det muligt at beholde det fleste kameraindstillingerne, som du normalt bruger til både indendørs og udendørs portrætter, hvilket gør det nemmere og hurtigere at tage skarpe billeder.
Ved at bruge den indbyggede eller eksterne flash til udendørs portrætter i dagtimerne kan du sikre, at motivet er oplyst jævnt. Det niveau af lys, der kastes på motivet, svarer til det lys, der er i baggrunden, hvilket er især nyttigt på en solskinsdag.
2. Problem: Indendørs portrætter med lys baggrund – Løsning: Indendørs udfyldningsflash
Udfyldningsflash kan også bruges indendørs. Det er især effektivt, når du har et baggrundsbelyst motiv. Flashen oplyser deres ansigt uden at påvirke baggrunden.
På denne måde er motivet tydeligt synligt, selv hvis lysniveauet inde og ude er væsentligt anderledes.
3. Problem: Portrætter med ujævn belysning – Løsning: Reflekterende flash
Nogle gange kan den indbyggede flash, som eneste lyskilde, skabe et hårdt resultat. Det er, fordi den oplyser dit motiv direkte fra kameraet. En separat Speedlite-flash (tilbehør), f.eks. Speedlite EL-10, kan vinkles til at kaste flashlyset tilbage fra loftet eller væggen, hvilket skaber en større lysspredning og gør motivet pænere. Samtidig giver det dig også kontrol over, hvilken retning lyset kommer fra. Portrætfotografering med flash kan især drage fordel af denne teknik.
4. Problem: Slørede billeder af et motiv i bevægelse – Løsning: Frys bevægelse med flash
Udsendelsen af lys fra kameraets flash er så hurtig, at den kan bruges til at fryse bevægelser. Indstil kameraet til en anden optagelsesmetode end Av (som er bedst til udfyldningsflash), og skyd løs. Du vil se de bedste resultater i scener med svag belysning.
Et enkelt flash af lys fra en Canon Speedlite kan åbne for en hel verden af innovative action-fototeknikker. Du kan vælge at fastfryse en fartfyldt action-scene, optage med bevægelsessløring eller optage begge dele i et enkelt billede.
5. Problem: Indbygget flash når ikke motivet – Løsning: En ekstern flash kan øge rækkevidden
Rækkevidden i dit kameras indbyggede flash er begrænset til ca. 3 m, men en ekstern flash (tilbehør), f.eks. Speedlite EL-10 eller Speedlite EL-5 udvider rækkevidden markant.
Mens R-systemkameraer, f.eks. EOS R100, EOS R10 og EOS R50, har en indbygget flashrækkevidde på 6 m, kan lyset fra eksterne flashenheder, f.eks. Speedlite EL-10, nå et motiv så langt væk som 40 m – eller endda 60 m med Speedlite EL-5.
Det, som disse flashteknikker fra Canon viser, er, at flash ikke kun er beregnet til at oplyse mørke, men også til at kompensere for alle former for lysforhold. Uanset om du har en indbygget kameraflash eller vælger at investere i en ekstern flash, kan du blive ved med at eksperimentere med, hvordan det kan forbedre din fotografering.
Relaterede produkter
-
Speedlite EL-10
En intelligent og alsidig Speedlite, der giver større kontrol og kreativitet -
Speedlite EL-5
En effektiv, avanceret flash med hurtig genopladning, fantastisk kreativ kontrol og fremragende ydeevne i alle situationer. -
EOS R50
Leder du efter et kamera med flipskærm, 4K-video, hurtig autofokus og stærk ydeevne i svagt lys til at forevige de endeløse sommernætter? EOS R50 er det perfekte valg!