Et lille kamera til store eventyr

Jeg er vant til at pakke mit sædvanlige udstyr ned: et Canon EOS 5D Mark IV-kamerahus og EF 24-70 mm f/2.8 IS II USM- og EF 70-200 mm f/2.8 IS II USM-objektiver. Hele pakken er temmelig tung, men jeg indrømmer gerne, at jeg holder af tunge kameraer. Vægt signalerer kvalitet, holdbarhed og driftssikkerhed. Det er præcis de egenskaber, jeg kræver af mit udstyr under forskellige vejrforhold og i udfordrende terræn. Men da jeg ser tallet på vægten, skifter jeg mening og lader det tunge udstyr blive hjemme. Jeg beslutter mig i stedet for Canon EOS M6 Mark II-kameraet og 22 mm f/2.0- og 15-45 mm f/3.5-6.3-objektiver. Dette kamera vejer kun ca. 400 g med objektiv. Jeg behøver ikke pakke det ned i min rygsæk, da det er let at have om halsen.

Portrætter og styring af skarphedsdybden

Udendørs og i varierende lys tager jeg hovedsageligt billeder med tilstanden Blændeprioriteret (AE). Med en stor blænde kan jeg adskille emnet fra baggrunden, mens jeg med en mindre blænde kan få alle detaljerne i omgivelserne frem. Og når jeg vælger den ønskede blænde, måler kameraet den rette lukkerhastighed til den rette eksponering. M6 Mark II's udløserknap er omsluttet af en ring, som jeg kan bruge til hurtigt at vælge blænde med. Bag udløserknappen er der en anden ring, der giver mig mulighed for at justere eksponeringskompensationen med min tommel. Det kalder jeg semiautomatisk fotografering. Når man tager billeder af en sort hund, opnås kompensationen normalt med undereksponering – dvs. billedet gøres mørkere.

Langs vandreruten er der en mørkegrøn bregnebevoksning, hvor lyset skinner gennem bladene på smukkeste vis. Det hårde lys midt på dagen giver mig ikke lyst til at tage billeder, men jeg beder alligevel Kaffe om at stille sig mellem bregnerne. Jeg zoomer ud til den bredeste brændvidde på 15 mm, så jeg kan få så mange bregner med i billedet som muligt. Når jeg tager billeder med en bred brændvidde, udvides billedets skarphedsdybde. Det betyder, at næsten alle elementerne i billedet er skarpe, selvom jeg gerne vil have, at nogle af dem er bløde. Jeg udstøder et lettelsens suk, da jeg ser det portræt, jeg lige har taget. Kaffes øjne og ansigt står skarpe, men bregnerne lige bag hans hoved ser dejligt bløde ud. Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg kunne styre skarphedsdybden på et kompakt kamera. Men kameraet vokser med opgaven, idet jeg kan styre skarphedsdybden med et bredt objektiv. Og det er endnu lettere, når jeg zoomer ind på motivet.

Vi fortsætter vores vandretur i Nordnorges bjergfyldte landskaber. Det er en varm dag, og vi bliver angrebet af blodtørstige klæger, så snart vi smider vores rygsække og tager en drikkepause. Vi tager en dejlig kølig svømmetur i en sø i nærheden, og aftensmaden bestående af pasta på pose smager som et festmåltid. Da solen går ned, lader klægerne os i fred og går til ro. Vi beslutter at følge deres eksempel.

Afhængig af skærmen

Efter min mening opnår jeg ikke de bedste resultater, når jeg tager billeder via en skærm. Jeg glemte den elektroniske søger (EVF) i bilen, og nu er jeg nødt til at bruge kameraets 3" skærm, hvor jeg er helt på udebane. Min brug af søgeren er med til at stabilisere kameraet, fordi min øjenkrog støtter det sammen med mine hænder. Med tungt udstyr er det den bedste måde at tage billeder på, men med et let system som dette kan man sagtens tage gode billeder via skærmen. Desuden gør vippeskærmen det muligt at tage billeder fra forskellige vinkler, f.eks. nedefra eller oppefra. Jeg er især glad for at tage billeder nedefra, så jeg kan arrangere elementer i forgrunden, uden for fokusområdet, og indramme selve motivet.

Når man har forladt civilisationen, er kameraets batteritid afgørende. M6 Mark II's batteri er let at lade op på farten med den tilhørende powerbank. Selvom alle funktioner i moderne kameraer er samlet på touchskærmen, er der også adgang til M6 Mark II's vigtigste funktioner via knapper på kamerahuset. Brugergrænsefladen gør det hurtigere at tage billeder og skåner batteriet. Du skal først lære at bruge kameraet, men når først dine fingre har lært, hvor knapperne sidder, bliver det til en intuitiv oplevelse.

Det er en udfordring at fokusere, når jeg skal tage billeder af en sort hund. Især ved baggrundsbelysning eller ringe lysforhold er Kaffe bare en massiv sort klat på billedet, og det gør det svært at finde et passende punkt at fokusere på. I de fleste tilfælde vælger jeg et enkelt fokuspunkt på kameraet og placerer det i midten af billedet. M6 Mark II's funktion til ansigtsgenkendelse, sporing og øjenregistrering er især effektiv ved lys forfra.

Hvor landskabet spejler sig

De næste to nætter tilbringer vi i et telt på en smuk sandstrand. Ud over os er der en rensdyrflok, et havodderpar, en sæl, der nysgerrigt betragter os fra vandet, og havørne i området. Bækken har skabt en lav, men bred pyt i sandet, som landskabet spejler sig i. Jo tættere jeg kommer med kameraet på vandoverfladen, jo mere spejler pytten landskabet. Jeg indstiller kameraets lukker til hurtig burst og beder Kaffe om at blive ved det spejlblanke vand. Når man tager billeder af kæledyr og børn, er det vigtigste tålmodighed og at vente på det rette øjeblik – og tilstrækkeligt lave vinkler. Denne gang iscenesætter jeg dog selv billedet. Kaffe placeres på stranden, og jeg kaster en godbid op i luften. Idet Kaffe springer, trykker jeg på udløseren, og kameraet tager næsten 30 billeder i løbet af de næste to sekunder. Det er let at vælge det rigtige billede – det er det, hvor Kaffe har rejst sig på bagbenene for at nå den flyvende godbid.

Altid på farten, altid parat

Fotografering og tid i naturen er den perfekte kombination. Når du er på farten med dit kamera, ser du ting, du måske ellers ikke ville lægge mærke til. Mågespor på stranden, skyer, der farves af aftensolen, eller en anden verden, der spejles i en lille pyt. Med et kamera lærer jeg mere om naturen, og i naturen udvikler jeg mig som fotograf og – fristes jeg til at sige – som menneske.

Jeg har taget hundredvis af billeder i løbet af dagen, og min fotografkollega spørger mig, hvilken af det nye M6 Mark II's funktioner jeg bedst kan lide. Jeg svarer uden tøven. Den bedste funktion er, at når jeg tager billeder med et kamera som dette, går jeg ikke glip af et eneste øjeblik. Når kameraet hænger om min hals, er jeg klar til tage billeder med det samme, og jeg har tid til at reagere, hvis der pludselig sker noget. Som for at bekræfte det, jeg lige har sagt, sætter Kaffe sig ved siden af min kollega og beundrer landskabet. Jeg træder et par skridt tilbage og placerer de to i midten af billedet. Fyrrenålene i forgrunden leder på en måde betragterens blik hen mod de to afslappede rejsende. Jeg kan stadig mærke vægten af rygsækken på mine skuldre, men i det øjeblik føles det faktisk rart.