Vi præsenterer den nye actionhelt: Canons længe ventede EOS-1D X Mark III

Søborg, den 7. januar 2020 – Canon Europa lancerer i dag det ultimative sports- og wildlife-kamera, EOS-1D X Mark III, der tilbyder professionelle fotografer uendeligt mange muligheder og forrygende hastigheder. Med en væsentlig forbedret AF-sporingsydeevne og billedkvalitet og endnu bedre kommunikationsevner repræsenterer kameraet det ypperste i Canons EOS-1-serie. Canons nye flagskibskamera kommer med utroligt høje og markedsførende framerates på op til 20 billeder/sek. med AF-sporing, og sammen med den forbedrede ISO-ydeevne fastfryser kameraet 'skuddet' hver gang. EOS-1D X Mark III's AF-sensor er udstyret med hele 28 gange flere punkter i midten af sensoren sammenlignet med dets forgænger, så professionelle fotografer kan få glæde af større nøjagtighed og opnå fokus i flere forskellige optagelsesscenarier. Derudover byder kameraet på imponerende intern optagelse i 5,5K 12-bit RAW-video – EOS-1D X Mark III er dermed det første ikke-cinema-kamera i Canon EOS-serien med denne feature – så professionelle kan optage både videoer og stillbilleder i den allerhøjeste kvalitet.

EOS-1D X Mark III er udviklet ved hjælp af feedback fra EOS-1D X og EOS-1D X Mark II brugere, samt anerkendte Canon-ambassadører, og er blevet testet af professionelle fotografer fra hele verden. Canons mangeårige erfaring med optisk ydeevne anerkendes igennem de professionelles feedback, der berømmer EOS-1D X Mark III's gennemgribende forbedring i autofokus, væsentligt forbedrede billed- og videokvalitet og hurtigere kommunikationsevner – alle sammen egenskaber, der giver professionelle fotografer mulighed for at opnå forbløffende billeder og levere dem til deres kunder hurtigere end nogensinde før.


John Hudson, Product Manager, Nordic Pro-Imaging fortæller:


Som førende kameraproducent kan vi ikke vente med at tilbyde dette enestående kamera til professionelle fotografer. For 30 år siden lancerede vi det første EOS-1-kamera, og lige siden har vi udviklet på serien. EOS 1-serien er den mest populære professionelle sports- og wildlife-kameraserie i verden, som giver fotografer den selvtillid og de værktøjer, de har brug for til at skyde afgørende, action-fyldte øjeblikke. Vi har taget alt, vi kender fra DSLR-kameraer og kombineret det med den nyeste spejlløse-teknologi og hertil tilføjet avanceret videofunktionalitet fra Cinema EOS-kameraer. Det er simpelthen det bedste EOS 1D-kamera til dato.


Uovertruffen autofokus til at opnå det bedste


EOS-1D X Mark III benytter Canons EF-fatning, der passer til flere AF-objektiver end noget andet system, og det er udstyret med et nyt AF-system og en ny sensor. Canons udviklede teknologi giver mere stabilitet og mere nøjagtig sporing, hvormed professionelle får større fleksibilitet og præcision, når de fotograferer motiver under forskellige forhold.


På det meget konkurrenceprægede marked for professionel fotografering er der ingen plads til billeder med slørede motiver. Kameraets nye AF-sensor har 28 gange flere punkter i midten af sensoren end dets forgænger og tre gange flere AF-punkter i alti, så den leverer suveræn præcision og tilbyder fotografer endnu flere muligheder til at få knivskarpe skud. Sammen med en dedikeret DIGIC 8-processor kommer motiverne i fokus under flere forskellige lysforhold – også i situationer, hvor AF-systemer af mindre god kvalitet ikke ville kunne fastfryse motivet i skarp fokus. Udover kameraets evne til at opnå nøjagtig fokus i svage lysforhold er det ideelt til at fotografere lav kontrast, mønstre, fine detaljer og diagonale linjer – noget der hidtil har været svært at optage.


Kameraets AF-system er programmeret ved hjælp af deep learning og kan ved hjælp af et nyudviklet og avanceret motivsporingssystem hurtigt identificere menneskelige motiver i en række forskellige sportssituationer og opnå fokus. Takket være denne deep learning-egenskab vil kameraet låse fokus på et motivs hoved eller ansigt – det menneskelige øjes primære fokuspunkt, når vi kigger på billeder – selv i situationer, hvor motivets øjne er dækket af eksempelvis en hjelm eller beskyttelsesbriller. Der er også blevet inkorporeret en ny Auto AF case-indstilling i kameraet, hvormed man kan finjustere AF-indstillingerne, så det matcher motivet. Dette gør det endnu nemmere at indstille AF-systemet og er ideelt til professionel fotografering af motiver, der lejlighedsvis kan være blokeret.


Ubegrænsede kreative muligheder


EOS-1D X Mark III's nye Canon-udviklet DIGIC X-processor, sensor med 20,1 megapixel opløsning, spejlsystem og lukker giver kameraet en klar konkurrencefordel – og opnår brancheførende hastigheder på 16 billeder/sek.


Den optiske søger er et vigtigt redskab for fotografer, der arbejder ved store sportsbegivenheder eller fotograferer dyr i vildmarken, og den giver dem større kontrol over deres motiv med en klar og tydelig visning uden forsinkelser. I Live View kan kameraet optage 20 billeder/sek. med en mekanisk eller elektronisk lukker med fuld autofokus, hvilket øger antallet af kreative muligheder.


For at opnå så høje billedhastigheder, som andre fabrikanter ikke kan opnå, genopfinder Canons innovative teknologi SLR-spejlsystemet. Med Canons unikke teknologier som kerne har kameraets spejl stort set ingen tilbagespring – hvilket betyder, at spejlene vender tilbage til deres udgangspositioner så hurtigt og præcist som muligt – og det dirigerer lyset mod kameraets AF-sensor hurtigere end nogensinde før.


Ny billedstandard


EOS-1D X Mark III er Canons første kamera med næste generations billedsensor, som leverer hurtigere udlæsning og lavere støj. Dermed imødekommer det de professionelle fotografers ønske om et højtydende DSLR med lav støj. Kameraets 20,1 Megapixel fullframe CMOS-sensor byder også på Canons hidtil største ISO-område. Med muligheden for at udvide ISO-indstillingerne fra ISO 50 til ISO 819200 tilbyder EOS-1D X Mark III endnu større fleksibilitet til at arbejde med under forskellige forhold.


Takket være sensorens forbedrede støjbehandling kan professionelle fotografer ændre billedernes eksponering i efterredigeringsprocessen, uden at støj påvirker billedernes mørke områder, hvilket resulterer i et endnu mere brugbart dynamikområde end tidligere modeller. EOS-1D X Mark III er det første kamera på markedet med det revolutionerende nye High Detail Low-Pass Filter, som sampler lyspunktet over et større antal punkter for at opnå billeder i en skarpere og højere opløsning, samtidig med at det forebygger moiré. Det er også den første EOS-model, der understøtter HEIF (High Efficiency Image File Format). Ved hjælp af dette næste generations format, der er baseret på HEVC-codec'en, kan man gemme billeder med 10-bits data som en fil, der modsvarer størrelsen på en JPEG-fil, dog uden at man behøver bekymre sig om ringere kvalitet som følge af komprimering. Kameraet anvender også hukommelseskortet CFexpress, som byder på skrivehastigheder, der er mere end tre gange højere end tidligere CFast-kort, så der kan optages serier af over 1.000 RAW-billeder.


Kameraet imødekommer efterspørgslen af højkvalitets-videoer


Takket være dets nye sensor og processor er EOS-1D X Mark III p.t. også Canons mest avancerede videoprodukt med udskiftelige objektiver (uden for Cinema EOS-serien). Kameraet kan optage 4K fullframe-videoer og understøtter 12-bit RAW intern optagelse. Det er det første ikke-cinema Canon-kamera med RAW-optagelse og med et omfattende udvalg af farver og toner i efterredigeringsprocessen med sublim billedkvalitet. Derudover kan man optage video som 12-bit CRM-fil ved 5,5K (5472x2886) og få meget detaljeret oversampled 4K-billedmateriale – hvilket imødekommer efterspørgslen efter højkvalitets-videoer.


Kameraet kan endvidere optage vha. Canon Log Gamma, optaget som en 10-bit HEVC/H.265-fil, hvilket giver professionelle flere redigeringsmuligheder og ubegrænsede kreative muligheder. For at imødekomme fotografernes 'need for speed' understøtter EOS-1D X Mark III MP4-filoptagelse, så filer hurtigere kan overføres. Endvidere er det det første kamera i EOS-1-serien, der understøtter Move Digital IS – hvilket giver 5-akset billedstabilisering til at håndtere en lang række bevægelser. Dette er en egenskab, der også findes i high-end Canon cinema-kameraer som EOS C500 Mark II.


Dual Pixel CMOS AF understøttes i 4K og RAW-modeii, og når det bruges sammen med Move Digital IS, kan professionelle være helt trygge ved, at deres filmmateriale vil være i knivskarp fokus – uanset optagelsesforhold eller -scenario – perfekt til improviserede videooptagelser.


Levering af indhold ved konkurrencedygtige hastigheder


For at kunne holde trit med kortere og kortere deadlines og for at imødekomme de professionelle fotografers behov for hurtigt og problemfrit at levere indhold er EOS-1D X Mark III det første kamera i EOS-1-serien med indbygget Wi-Fi og Bluetooth. Wi-Fi kan bruges til at oprette forbindelse til en FTP, EOS Utility eller en smartphone. Kameraets Bluetooth-tilslutning benytter Bluetooth Low Energy-protokollen, hvilket etablerer en uafbrudt forbindelse til en mobilenhed uden at kræve alt for meget batteri – perfekt til lange arbejdsdage. Når man åbner Canon Camera Connect, opretter EOS-1D X Mark III automatisk forbindelse til kompatible enhederiii, så man kan gennemse billeder, dele billeder og benytte Live View-fjernoptagelse ved et enkelt tryk.


Ved hjælp af den indbyggede GPS kan professionelle fotografer geotagge deres billeder; noget der er særligt nyttigt for sportsfotografer og wildlife-fotografer på farten. Kameraet overfører data dobbelt så hurtigt som EOS-1D X Mark II, når man bruger det indbyggede Ethernet eller den nye Wireless File Transmitter – WFT-E9 (tilbehør). Sammen med en enklere netværksopsætning forbedrer den det professionelle workflow betydeligt.


En udvidelse af professionelle fotografers kreativitet


Nuværende brugere af EOS-1D-serien vil hurtigt vænne sig til at betjene EOS-1D X Mark III, der med sin betroede ergonomi giver ubesværet navigation. Huset i magnesiumlegering sikrer den holdbarhed, man forventer fra Canons EOS-1-kameraer, og dets fremragende vejrforseglinger modstår ekstreme vejrforhold. Takket være EOS-1D X Mark III's oplyste knapper er det også nemmere at fotografere i mørke eller svagbelyste situationer – en feature, der blev tilføjet som direkte følge af feedback fra professionelle fotografer. En række knapper på kameraet lyser op, når der trykkes på displaylys-knappen, så man nemmere kan finde de forskellige knapper og få større fleksibilitet i forskellige optagelsessituationer.


Kameraet byder også på ekstra AF-betjeningsmuligheder, der er bygget ind i AF-ON-knappen, så fotografer kan vælge og ændre AF-punkter på farten for at opnå den bedste komposition – hvilket yderligere forenkler deres arbejde. Endelig kan de professionelle få glæde af den væsentligt forbedrede batterilevetid – med den samme LP-E19, som gør det muligt at skyde 2.850 billeder pr. opladning, så man ikke går glip af et afgørende øjeblik.


Vejl. pris


EOS-1D X Mark III + 64GB kort: 48.392,00 DKK excl. moms


EOS-1D X Mark III + 64GB kort: 60.490,00 DKK inkl. moms



i 191 valgbare AF-punkter, hvoraf 155 er af krydstypen.
ii Dual Pixel CMOS AF er ikke mulig ved 50/60p, undtagen i crop 4K
iii Kompatible Android-enheder vil blive tilsluttet automatisk. Brugere af iOS-enheder skal bekræfte netværket på deres mobile enhed, men kameraet behøver ikke kommunikere med det.