Tilslut, del og gem billeder uden besvær med image.canon

Søborg, torsdag den 13. februar 2020 – Canon annoncerer image.canon – en gratis tjeneste til enkel overførsel af billeder og videoer direkte til enheder og webtjenester. Fra den 14. april 2020 vil denne revolution inden for online-billedhåndtering også omfatte gratis cloud-lagring automatisk fra Canon-kameraer*. Denne banebrydende løsning vil hjælpe alle fotografer, hvad enten de er nybegyndere, hobbyfotografer eller professionelle, med at optage, tilslutte og dele billeder uden besvær.

Dit kamera, dine enheder, dine webtjenester – alle sammen forbundet


Tilsluttede billeder


Image.canon canon tilbyder meget mere end lagring og giver Canon-brugere den enkleste service til at håndtere alt fra familiefotos til professionelle workflows. image.canon placerer brugernes billeder, hvad enten de sendes automatisk eller manuelt fra et Wi-Fi-aktiveret Canon-kamera*, i en central hub og viderelevere indhold uden besvær til enheder og webtjenester som Google Drev, Flickr og YouTube. Integration med Adobe og Google forventes at blive lanceret i juni 2020.


Med Wi-Fi-aktiverede kameraer, der lanceres i 2020 og fremover*, vil brugere få glæde af automatisk overførsel direkte til image.canon, når de er tilsluttet internettet, så fotografer har alle de nødvendige værktøjer, de behøver i en verden med 5G og AI.


Gratis lagring


Til fejlfri sikkerhedskopiering af billeder, helt uden behov for noget kort, kan fotografer blot tilslutte deres Canon-kamera og gøre brug af gratis cloud-lagring til alle deres medier, herunder RAW-billeder og 4K-film, i 30 dage**. Dette er perfekt til fotografer, der elsker at knipse løs, og giver dem god tid til at downloade billeder og film til enheder og overføre dem til deres foretrukne tjenester. 


Enkel filhåndtering


image.canon er enkel at bruge og meget intuitivt. Ved at installere den særlige PC-software-downloader til image.canon kan fotografer hurtigt downloade billeder fra deres Canon-kamera direkte fra denne hub. Denne proces vil blive automatiseret for Wi-Fi-aktiverede Canon-kameraer, der bliver lanceret fra og med 2020*, for at gøre det endnu nemmere for fotografer at håndtere deres filer. Canon-brugere kan også nemt sortere billeder og dele dem direkte til deres foretrukne sociale mediekanaler eller e-mailkontakter.


Efter lanceringen i begyndelsen af april vil image.canon muliggøre automatisk overførsel af billeder til brugernes konti på tjenester som Google Drive. Fra juni 2020 udvider image.canon både sit partnerskab med Google til også at omfatte en back-up af den originale kvalitet med Google Fotos via Google One, en medlemsplan for udvidet lagring, og også partnerskabet med Adobe Creative Cloud (medlemsplan). Ud over automatisk overførsel af billeder og muligheden for at redigere billeder i deres originale kvalitet på partnernes tjenester og applikationer, vil image.canon gøre det lettere at gemme og dele deres billeder.


image.canon vil revolutionere verden af billed- og filmdeling. Denne gratis service giver fotografers billeder den bedste start og vil forandre måden de gemmer, behandler og deler billeder på. Der vil komme regelmæssige opdateringer for at understøtte fotografernes kreativitet.


Mere information om image.canon findes på: https://www.canon.dk/cameras/image-canon/


Noter:


  • CANON iMAGE GATEWAY Online Album-tjenesten vil ophøre den 31. marts 2020 og blive afløst af image.canon fra den 14. april 2020. Fra begyndelsen af dataoverflytningsperioden indtil dens fuldførelse vil brugere ikke kunne få adgang til nogen billedfiler eller album, som allerede er uploadet til tjenesten.
  • image.canon erstatter CANON iMAGE GATEWAY for de fleste eksisterende kameraer***, og fremtidige Wi-Fi-aktiverede kameraer vil understøtte image.canon.
  • Kunder vil ikke have adgang til deres CANON iMAGE GATEWAY-konto eller deres indhold på kontoen i overgangsperioden fra midten af marts 2020.
  • I løbet af denne overgangsperiode vil billedoverførselsfunktionen til webtjenester på vores Wi-Fi-aktiverede kameraer være deaktiveret. Efter lanceringen af den nye tjeneste, og når brugere har accepteret de nye brugsvilkår og nulstillet overførselsfunktionen, vil den være tilgængelig igen. Detaljeret information om, hvordan man nulstiller billedoverførselsfunktionen til webtjenester, vil kunne læses på image.canon's service-website.