Canon styrker sit Cinema-sortiment med EOS C300 Mark III

Søborg, den 20. april 2020 – Canon fastholder sit engagement i film- og broadcast-branchen med lanceringen af to nye innovative og alsidige produkter, der flytter kreative grænser og imødekommer flere forskellige produktionskrav. I dag lancerer Canon EOS C300 Mark III – virksomhedens næstegenerations Cinema EOS system-kamera med en ny Super 35mm 4K CMOS DGO (Dual Gain Output)-sensor, et modulopbygget design og muligheden for at optage i flere formater. Canon løfter også sløret for CN10X25 IAS S – et alsidigt, 8K-kompatibelt, 10x CINE-SERVO-zoom med et exceptionelt stort brændviddeområde på 25mm-250mm og muligheden for at udvide området til op til 375mm ved hjælp af objektivets indbyggede 1,5x optiske extender. Derudover annoncerer Canon to firmware-opdateringer til virksomhedens professionelle reference displays og Cinema EOS system-kameraer, der vil give produkterne bedre funktionalitet, kompatibilitet og workflows.

Canon annoncerer også to firmware-opdateringer til virksomhedens professionelle displays og Cinema EOS System-kameraer


EOS C300 Mark III – et direkte svar på branchens behov


EOS C300 Mark III bygger videre på det eftertragtede EOS C300 Mark II, der blev lanceret i 2015, og demonstrerer Canons tekniske kompetencer i at udvikle billedinnovation. Med en ny DGO-sensor, der forbedrer HDR-output med over 16-trins dynamikområde, et konfigurerbart design (som man kender fra EOS C500 Mark II, der blev lanceret sidste år) og evnen til at optage op til 120 fps i 4K Cinema RAW Light eller XF-AVCi er dette kamera velegnet til en række forskellige produktioner. EOS C300 Mark III egenskaber gør det til det perfekte valg til dem, der ønsker at producere alt fra dokumentarer og reklamer til virksomhedsvideoer og dramaer. Dets udvikling er sammen med det nye CN10X25 IAS S Canons direkte svar på at fremstille udstyr, der imødekommer en voksende branches behov for high-end content på tværs af genrer.


Sublimt HDR med ny DGO-sensor


Med EOS C300 Mark III kan professionelle optage forbløffende HDR som aldrig før. Det er det første Canon-kamera med DGO-sensoren – et nyudviklet billedbehandlingssystem, der giver exceptionel billedkvalitet ved optagelser i svagt lys, og som har evnen til at opnå fremragende HDR.


Hver pixel på sensoren læses med to forskellige forstærkningsniveauer – et højt og et lavt – som efterfølgende samles til at generere ét billede. Det høje forstærkningsniveau er optimeret til at registrere rene detaljer i mørke områder, mens det lave forstærkningsniveau er optimeret til at registrere detaljer i lysere områder. Når disse to kombineres, opretholdes og forbedres detaljerne og kvaliteten i billedets områder med både højlys og svagt lys helt ned til pixelniveau. Dermed kan professionelle opnå et imponerende og højere dynamikområde på op til 16+ trin. DGO-sensoren er desuden kompatibel med Dual Pixel CMOS AF, hvilket giver professionelle yderligere kreativ frihed.


Et workflow til alle slags produktioner


EOS C300 Mark III's evne til at optage i flere formater giver et mere effektivt workflow og imødekommer broadcast- og filmindustriens forskellige produktionskrav. Kameraets evne til at optage 4K Cinema RAW Light internt giver alle fordele af en RAW-fil med hensyn til fleksibilitet i post produktion-processen, men i et mindre filformat – noget der mindsker belastningen og omkostninger, som store filer kan medføre. Derudover kan EOS C300 Mark III optage i Canon XF-AVC internt ved 4K DCI og UHD ved 4:2:2 10-bit samt 2K og Full HD. Til optagelser i XF-AVC kan professionelle vælge ALL-I eller Long GOP til at filme med høj komprimering og få glæde af længere optagelsestider og et effektivt workflow. Når man optager i 2K eller Full HD i Super 35mm, udnyttes 4K-sensorens fulde område. Optagelsen downsamples internt til den opløsning, som brugeren vælger, hvilket giver en bedre billedkvalitet og udnytter det valgte objektivs komplette synsfelt, eftersom sensoren ikke beskæres.


Alsidighed som kerne


Professionelle kan konfigurere kameraet ved at bruge to forskellige Expansion Units (EU-V1 og EU-V2 – begge tilbehør). De tilføjer ekstra tilslutninger til kamerahuset og udvider kameraets kompatibilitet med forskellige optagelsesstile. Derudover kan man skifte mellem enten EF-, PL- og EF Cinema Lock-fatninger, uden at man behøver at sende kameraet til et autoriseret Servicecenter. Dette er en stor fordel for professionelle, der vil skabe produktioner med forskellige looks.


Få glæde af forbløffende billedkvalitet med det hybride CN10X25 IAS S-objektiv


Med en enestående optik og et kompakt og let design imødekommer det alsidige 4K- og 8K-kompatible CN10X25 IAS S CINE-SERVO-objektiv flere forskellige produktionskrav. Takket være dets store brændviddeområde, er muligheden for at blive konfigureret til både broadcast- og filmproduktioner og kompatibiliteten med kameraer med Super 35mm- og fullframeii-sensorer ideelt til professionelle, der vil skabe højkvalitetsproduktioner i en bred vifte af genrer som for eksempel dramaer, reklamer, sport og dokumentarer. Derfor er dette objektiv perfekt til at blive parret med cine-kameraer som det nye EOS C300 Mark III.


Med blændens 11 lameller opnår man en blød bokeh med varme farvetoner, som fremhæver motivet, hvilket resulterer i billeder med en overlegen billedkvalitet og filmisk gengivelse. Når det bruges sammen med Canons Cinema EOS System-kameraer, herunder EOS C300 Mark III, byder det på den allerbedste billedkvalitet, betjening og driftssikkerhed, som branchen efterspørger.


Mulighed for at håndtere en række filmoptagelsessituationer


Det kraftige zoomobjektiv klarer en bred vifte af optagelsessituationer fra 25mm-vidvinkel til 250mm-telefoto og fremstiller optisk enestående, 'filmiske' billeder. Dette zoomområde kan udvides til imponerende 375mm ved hjælp af den indbyggede 1,5x optiske extender, så professionelle kan optage close-up-billeder af betagende øjeblikke på afstand i exceptionel kvalitet. Derudover kan man med den indbyggede extender forstørre billedstørrelsen, så det bliver kompatibelt med kameraer med en 35mm fullframe-sensor – som for eksempel Canons EOS C500 Mark II – og få endnu flere kreative muligheder.


Fleksibelt design med flere kommunikationsfunktioner


CN10X25 IAS S' ergonomiske drevenhed kan afmonteres, så det kan bruges i en række forskellige broadcast- og filmproduktionsscenarier. Dets objektivfatning kan også udskiftes mellem EF- og PL-fatningiii, hvilket giver professionelle endnu mere fleksibilitet. Dets overholdelse af en række kommunikationsstandarder, der understøtter EF-kommunikation med EF-fatningen og Cooke/i-teknologi med PL-fatningen, giver yderligere support og funktionalitet, som er meget fordelagtig for dem, der er på udkig efter et højkvalitetsobjektiv, der kan bruges til forskellige produktioner. En 12-pin seriel kommunikation understøttes for broadcast-standarder samt et 20-pin stik, som kommunikerer nøjagtig objektivpositionsdata til forskellige virtuelle systemer.


Firmware-opdatering til Cinema EOS System-kameraer


I dag annoncerer Canon også en firmware-opdatering til virksomhedens Cinema EOS System-kameraer. Blandt de i alt 17 opdateringer findes:


  • Udvidet objektivkompatibilitet mellem EOS C700 FF, EOS C700/C700GS, EOS C300 Mark II, EOS C200 og det nye CINE-SERVO-objektiv, CN10X25 IAS S, som omfatter forskellige hjælpefunktioner som for eksempel Dual Pixel CMOS AF-funktioner, Chromatic Aberration- og Peripheral Illumination Correction-funktioner og Lens Meta Data-optagelse.
  • XF-AVC Long GOP- og XF-AVC Proxy-optagelsesformater føjes til EOS C500 Mark II for at imødekomme branchekrav og give kompatibilitet med flere workflows.
  • Simultant HDMI- og SDI-output med EOS C200 – hvilket øger kameraets fleksibilitet. Det betyder, at professionelle kan benytte to output-terminaler til forskellige formål som for eksempel en recorder og en referencemonitor, samtidig med at de kan optage internt.

Firmware-opdatering til professionelle displays


Canon annoncerer desuden en opdatering til syv modeller i virksomhedens udvalg af professionelle 4K reference displays – DP-V3120, DP-V2421, DP-V2420, DP-V2411, DP-V2410, DP-V1711 og DP-V1710 – hvilket forbedrer forskellige funktioner og ydeevnen for et bedre 4K/HDR-workflow. Blandt opdateringerne kan nævnes:


  • Forbedret lysstyrke og kontrastiv:
  •     o Monitorens lysstyrke øges fra 300nit til 600nit, og – med Boost Mode slået til – udvides lysstyrken til maksimalt 1000nit på DP-V1711 og DP-V1710.
  •     o DP-V2411, DP-V1711 og DP-V1710 har en ekstra global dimming-funktion, selv når Brightness Boost er aktiveret, og de har nu et kontrastforhold på op til 1.000.000:1.
  • Understøttelse af .cube LUT-filformat:
  •     o Understøtter nu læsning af 3D-LUT/1D-LUT-filer i .cube-filformatet, der bruges hyppigt i videoproduktionsbranchen.
  • Forbedret koordination med digitale cinemakameraer fra RED Digital Cinema:
  •     o Understøtter nu to typer af LUT-presets til at konvertere videosignaler fra RED Digital Cinema-kameraer til HDR (PQ)/SDR.
  • Flere forbedrede funktioner til understøttelse af redigeringsprocessen:
  •     o Når man optager eller redigerer, vil man kunne kontrollere pixlernes XY-kromaticitetsværdi samt koordinatpositionen på kromaticitetsdiagrammet for ITU-R BT.2020-farverum.

I dag lancerer Canon også CJ18ex7.6B KASE – et kompakt og let 2/3" 4K broadcast-zoomobjektiv med en exceptionel ydeevne, betjening og overkommelig pris. Derudover offentliggør Canon Inc. flere specifikationer for EOS R5 forud for dets officielle lancering – og bekræfter, at det spejlløse EOS R System-kamera vil være et meget velegnet værktøj til high-end filmproduktioner.


EOS C300 Mark III kan købes fra juni og CN10X25 IAS S fra juni 2020.


Vejl. pris for EOS C300 Mark III: 75.592 kr. eksl. moms
Vejl. pris for CN10X25 IAS S: 216.299 kr. eksl. moms


EOS C300 Mark III – vigtigste egenskaber:


  • Ny Super 35mm 4K CMOS DGO (Dual Gain Output)-sensor
  • 16+ trins dynamikområde
  • 4K 120P high-speed understøttes
  • Flere interne optagelsesmuligheder:
  •     o 4K Cinema RAW Light 10-bit eller 12-bit
  •     o 2K RAW-optagelse i Super 16mm Crop, 10-bit eller 12-bit
  •     o XF-AVC (MXF)-optagelse, 4:2:2 10-bit ALL-I eller LongGOP
  •     o Op til 120P 4K RAW- eller XF-AVC-optagelse, op til 180P i Super 16mm crop 2K/FHD.
  • Objektivfatning, som kan udskiftes af brugeren (EF, PL eller EF Cinema Lock)
  • Fleksibelt, modulopbygget design med muligheden for at tilføje ekstra udvidelsesmoduler og EVF (elektronisk søger)

CN10X25 IAS S – vigtigste egenskaber:


  • 4K og 8K kamerakompatibel billedkvalitet
  • 25mm vidvinkel og kraftig 10x zoom
  • Intern 1,5x extender
  • Drevenhed, som kan afmonteres
  • Udskiftelig EF- og PL-fatning
  • Overholder en lang række kommunikationsstandarder med objektiv-til-kamera-kommunikation for en endnu bedre oplevelse