DEN NYE ARIZONA 2300-SERIE: EN ÆGTE GAME CHANGER!

Søborg, den 1. september 2020 – Canon lancerer i dag den nye Arizona 2300, en serie af storformatprintere, der vil øge produktionen, driftseffektiviteten og skabe flere vækstmuligheder. Den nye serie fås med forskellige ink-kanaler (xx40, xx60 og xx80) for at understøtte en bred vifte af applikationer og omfatter tre kompakte GTF-modeller (Arizona 2340 GTF, 2360 GTF, 2380 GTF) med et flatbed-område på 1,25 m x 2,5 m og tre store XTF-modeller (Arizona 2340 XTF, 2360 XTF, 2380 XTF) med et flatbed-område på 2,5 m x 3,08 m.

Smart produktivitet


Den nye Arizona revolutionerer flatbed-bordets arkitektur og er bygget omkring den helt nye Arizona FLOW-teknologi – en luftstrømssugningsteknik, der kombinerer et zonefrit, multi-origin bord-layout med brugervenlige, pneumatiske registreringsben, så mediet bedre holdes på plads på bordet. Resultatet? 20% højere produktivitet sammenlignet med tidligere Arizona-printere, eftersom operatøren ikke behøver at maske bordet op eller tape mediet fast, hvilket giver hurtigere og ubesværet skift mellem job og kortere opsætningstider. FLOW-teknologien gør print på vanskelige medier endnu nemmere, som for eksempel på karton, træ eller glas, eller print af store billeder, der er lagt side om side. Print kant til kant på mediet, og få mindre eller ingen spild, mere output og flere valgmuligheder. 


Ved hjælp af de pneumatiske registreringsben kan man justere mediet enten til bordets venstre eller højre kant – eller begge – og man kan printe 2-up, 4-up og 6-up. Når man vender mediet om på bagsiden og fra venstre til højre på flatbed-bordet, får man nøjagtig registrering ved dobbeltsidet print, også når man benytter medier med uregelmæssige formater. Print på uens, kraftige, glatte eller udskårne medier uden besvær.


Oprethold en konstant, høj produktivitet ved at printe op til 95 m2/t med en ensartet printkvalitet. Det automatiserede vedligeholdelsessystem tilbyder håndfri vedligeholdelse af printhovedet og reducerer nedetiden ved at genoprette dysefunktionaliteten på få sekunder – også med hvid ink, som typisk er svære at vedligeholde. Man behøver ikke længere vente på, at printeren varmer op. Den nye Arizona 2300-serie starter op med det samme ved hjælp af dens LED-baserede UV-hærdning, hvilket muliggør hurtigere produktionstider på hastejob. Derudover medvirker seriens højopløselige kamerasystem til nem, hurtig og præcis printhovedjustering og flatbed-bordopmåling.


Med Arizona Xpert har Arizona 2300-serien selvlærende egenskaber, så man kan designe – og derefter gentage – komplekse flerlagsopgaver. Printeren husker 'opskriften' til næste gang, hvis man vil printe lignende opgaver. Man sparer opsætningstid og kan få glæde af en automatiseret produktionsproces.


Udover Arizona 2300-serien lancerer Canon også Arizona Xpert version 2.1. Med nye funktioner og 'opskrifter', der forbedrer produktiviteten yderligere, kan denne software printe smarte omrids af mediet på flatbed-bordet, hvilket giver perfekt positionering uden behov for at tape eller afmaske. Arizona Xpert 2.1 understøtter 'opskrifter' til print- og beskærings-workflows gennem integration med Canons ProCut-software. Takket være den maksimale automatisering har det aldrig været nemmere at fremstille dobbeltsidede print. Ingen fejl og mindre spild. Med softwaren kan man også nemt bytte 'opskrifter' mellem printleverandør og designer, så begge kan se slutproduktet i 3D i Adobe Creative Suite®, hvilket begrænser risikoen for designfejl.


Bæredygtigt design


Arizona 2300-serien tilbyder LED-UV-hærdning med 40 % mindre energiforbrug sammenlignet med andre flatbed-printere, takket være dens øjeblikkelige opstart, lampens holdbarhed. Den byder også på lavere ink-forbrug og bruger i gennemsnit mindre end 8 ml ink per kvadratmeter, også under vedligeholdelse.


Arizona 2300-serien fremstilles i Tyskland og har bestået de tyske TÜV (Technischer Überwachungsverein)- og DGUV (Deutsche Gesetzliche Unfallversicherung)-sikkerhedstests, hvilket bekræfter, at produktserien overholder de sundheds- og sikkerhedsbestemmelser, der minimerer påvirkning af miljøet og garanterer et mere sikkert arbejdsmiljø. Printernes UV-inks er UL GREENGUARD Gold-certificerede, så print fra Arizona 2300-serien kan bruges i skoler, på hoteller og på sygehuse.


En ny dimension af muligheder


Opnå overlegen printkvalitet, print efter print, på et stort udvalg af medier ved de højeste produktionshastigheder, takket være High-key Print Mode og den prisvindende, tredjegenerations VariaDot-printhovedteknologi. Hvis man er på udkig efter den optimale konfiguration for højkvalitets-applikationer, der skaber høje avancer, kan man tilføje ekstra ink-kanaler (fra fire til seks og op til otte kanaler), herunder det klareste hvide ink-sæt og krystalklar, glossy lak.


Imødekom enhver kundes behov for print på hårde plastmaterialer, som for eksempel akryl, polykarbonat og styren. Med Roll Media Option (RMO) får man adgang til et enormt udbud af rullemedier, herunder tynde, varmefølsomme medier op til 220 cm. Med dette tilvalg kan man nemt skifte mellem rigide og fleksible medier uden at skulle ændre indstillinger på printeren. Det gør det også muligt at køre produktionen døgnet rundt, med sikkert print om natten uden behov for indblanding fra en operatør og muligheden for at benytte et komplet robotstyret workflow, der automatisk fremfører og fjerner medierne.


Arizona 2300-serien kan udstyres med Canons software til struktureret print, Touchstone, hvormed man kan fremstille indretningsapplikationer som for eksempel tapeter og møbelpaneler eller funktionelle applikationer med brailleskrift, der bliver printet med fremhævede, strukturerede effekter.


Hans Dalmeijer, Produkt Marketing Manager, Production Printing Products, kommenterer: " Med Arizona 2300-serien lancerer vi ny, revolutionerende flatbed-teknologi: et unikt FLOW- system, der forenkler kundernes workflow og fremskynder produktionen. Vi er utroligt begejstrede for at bringe dette produkt på markedet og for at kunne hjælpe vores kunder med at skabe nye vækstmuligheder."


Simon Brejner, Country Director, Production Printing Products: "Vi er overbeviste om, at Arizona 2300-serien vil give vores kunder mulighed for at udvikle deres forretning og åbne for nye markedsmuligheder, samtidig med at de kan opnå en høj driftseffektivitet. Med tilføjelsen af denne nye serie af flatbed-printere til vores portefølje og vores udvalg af vores Colorado UVgel-rulle-til-rulle-printere kan vi tilbyde et udvalg af storformatløsninger, der imødekommer enhver kundes behov."