- Canons første virtuelle Future Book Forum finder sted den 18. november 2020, kl. 15.00 – 17.45
- Brancheeksperter deler viden om aktuelle udfordringer og fremtidige vækstmuligheder i forlags- og bogproduktionsbranchen
- Tema: Muligheder i et år med forandringer
I år afholdes Future Book Forum for ottende gang, men det er første gang, at eventet afholdes virtuelt – på grund af den igangværende Covid-19-pandemi. Årets online Future Book Forum kan følges onsdag den 18. november 2020 mellem kl. 15.00 og 17.45 og vil fokusere på, hvilken effekt pandemien har haft på forlagsbranchen og de muligheder, det medfører.
Ingen kunne have forestillet sig, hvordan verden og virksomheder ville forandre sig i 2020, og Covid-19 har utvivlsomt ændret forbrugernes adfærd og haft en indvirkning på, hvordan bøger produceres, fremstilles og bruges.
Peter Wolff, Vice President, Production Printing Products (PPP), EMEA Commercial Printing, Canon Europe, kommenterer: "Dette års Future Book Forum afholdes i et år, der har udfordret mange virksomheder i branchen. De har skullet nulstille deres strategier på kort sigt og implementeret bæredygtige praksisser for at overleve i det lange løb. Vi har også set ændringer i forbrugernes adfærd, hvilket betyder, at virksomheder har skullet undersøge, hvordan de kunne nå deres læsere på en anden måde. Dette års Forum vil komme ind på netop dette. Deltagerne kan være med og opdage nye vækstmuligheder med den trykte bog og få mere at vide om, hvordan forlag kan skabe værdi hos den næste generation af læsere."
Til Future Book Forum vil deltagerne kunne opleve interessante og indsigtsfulde præsentationer fra forlag fra hele verden. Præsentationerne vil kigge nærmere på, hvordan branchen kan overleve, holdes i gang og skabe innovation i krisetider. Sidste års fokus var på at bygge og pleje læsefællesskaber, så forlag og printvirksomheder kunne finde nye vækstområder. Dette budskab er stadigvæk relevant i år, hvor forlagsbranchen skal samle sine kræfter for at opdage nye forretningsmodeller, der er opstået som følge af Covid-19.
Ordstyrer ved årets Future Book Forum er forfatter og taler Peter Fisk, "I de foregående syv år har Future Book Forum taget forlag og bogproducenter med på en rejse til at gentænke bøger og finde nye vækstmuligheder. Og i år er udfordringerne presserende. Tiden er kommet, hvor branchen skal fatte mod og sikre fremtiden. Branchen skal sikre sin overlevelse og blomstre!"
Mark Allin, iværksætter og formand for William Reed Business Media, som har støttet Future Book Forum de sidste tre år, tilføjer: "Future Book Forum 2020 kommer på et usædvanligt tidspunkt for os alle. Det årlige event giver branchen mulighed for at samles og reflektere, få nye idéer og rette fornyet fokus på fremtiden. Derudover vil deltagerne kunne høre – og lære af – inspirerende historier fra virksomheder over hele verden og kunne interagere med hinanden på dette unikke online-event."
Blandt talerne er Nick Morris og Alex Quicho fra Canvas8, der tager et kig på pandemien fra forbrugerens perspektiv og på, hvordan 2020 har ændret læserverden og læsernes adfærd. Claire MacLellan fra Future PLC vil kigge nærmere på covid-19's effekter fra forlagsbranchens perspektiv og fortælle mere om, hvordan dette år har ændret Future PLC's forretning. Tara Lajumoke og Harriet Wright fra FT Strategies vil tale om vigtigheden af at skabe – i dag mere end nogensinde før – en tættere relation med forbrugerne. Jesús Badenes del Río fra Planeta vil være ordstyrer ved 'Innovation Accelerator'-sessionen sammen med Sven Fund fra Knowledge Unlatched. I løbet af sessionen vil man se nærmere på, hvad der har ændret sig, vigtigheden af den fysiske bog, og hvilken ekstra værdi den fysiske bog skal skabe.
Der vil også være en paneldiskussion med boghandlere fra forskellige lande, hvor man vil diskutere de hurtige forandringer i branchen, og hvad de forventer af fremtiden.
Canons Future Book Forum henvender sig til:
- Forlag
- Bogproduktions virksomheder
- Distributører
- Journalister
- Forlags- og print associationer
- Teknologileverandører / Nystartede virksomheder
- Grafiske virksomheder
- Influencers og opinionsledere fra organisationer, fora, medier osv.
Besøg www.canon-europe.com/business/insights/events/future-book-forum/ for mere information om eventet. Deltagelse er gratis.