EOS R10 er et kraftfuldt kamera, der kan anvendes til mange formål, og det er bygget til den næste generation af fotografer, der bruger de 'tocifrede' EOS-kameraer. Det kan fange imponerende stillbilleder og videoer, hvilket er perfekt til livsstils-content creators og fotografer på farten. I dag lancerer Canon også to nye RF-S-objektiver: RF-S 18-45mm F4.5-6.3 IS STM, et ultrakompakt zoomobjektiv til hverdagens motiver, og RF-S 18-150mm F3.5-6.3 IS STM, et mere alsidigt objektiv med høj zoom.
Siden lanceringen af EOS R-systemet har Canon udvidet sit fullframe-sortiment, så der findes et kamerakit, der passer fotografernes og content creators forskellige behov. Med lanceringen af to kameraer med en APS-C-sensor i EOS R-systemet bekræfter Canon yderligere sit engagement i at tilbyde større valgmuligheder til en bredere vifte af fotografer og content creators, så de kan opnå deres kreative ambitioner.
Oplev nye niveauer af præcision og hastighed
Som nye modeller med en APS-C-sensor i EOS R-serien arver EOS R7 og EOS R10 den intelligente autofokusteknologi, som findes i Canons højtydende fullframe-modeller. Ved hjælp af deep learning og Dual Pixel CMOS AF II kan brugere spore motiver som køretøjer, dyr og mennesker, med nøjagtig registrering af hoveder, ansigter og øjne i hele billedrammenᶦ. EOS R7 og EOS R10 tilbyder autofokus ned til henholdsvis -5 EV og -4 EVᶦᶦ og er funktionsdygtige op til f/22 med teleconvertere, så det er nemt at spore fugle i flugt eller idrætsudøvere i bevægelse, uanset optagelsesforholdene. Begge kameraer har Touch and Drag AF, mens EOS R7 skriver historie som det første kamera i EOS R-systemet med et kombineret AF multi-controller- og kontrolhjul. Dermed kan man styre AF-punkter på en hurtig og praktisk måde og betjene afspilningsfunktionerne ved blot at flytte tommelfingeren eller dreje på hjulet.
Med en klasseførende ydeevne til at fange øjeblikket uden besvær har EOS R7 og EOS R10 den hurtigste mekaniske lukker i et APS-C EOS-kamera hidtil med 15 billeder/sek.ᶦᶦᶦ, og en kontinuerlig optagelseshastighed på henholdsvis 30 og 23 billeder/sek., når man bruger den elektroniske lukkerᶦᵛ. EOS R7 tilbyder en maksimal mekanisk lukkertid på 1/8000 sekund og 1/16000 sekund med den elektroniske lukker, så man kan fastfryse hurtigt bevægende motiver. Disse utroligt effektive kameraer er drevet af den nyeste DIGIC X-processor, der hurtigt kan behandle billeder. Med tilføjelsen af en 30 fps RAW burst-optagelsesmetode kan fotografer og content creators arbejde med de billeder, som de optog under kontinuerlig optagelse som en filmfil, så de enkelt kan udvælge billeder. Når pre-recording er aktiveret kan man endda optage 0,5 sekunder, inden udløserknappen trykkes ned.
Høj billedkvalitet på farten
Den indbyggede billedstabilisator (In-Body Image Stabilizer (IBIS))ᵛ i EOS R7 er perfekt til dem, der optager på farten eller håndholdt i flere sekunder. Denne indbyggede billedstabilisator findes allerede i EOS R6, EOS R5 og EOS R3 og tilbyder verdens højeste billedstabilisering på hele 8,0 stopᵛᶦ. For første gang i et EOS-kamera benyttes billedstabiliseringssystemet til at holde horisonten jævnt, når "Auto-level"-funktionen er aktiveret, og det kompenserer også for lodrette rystelser, når man benytter de nye panorama- eller panoreringsmetoder. De nyudviklede APS-C-sensorer med 32,5 og 24,2 Megapixel opløsning i EOS R7 og EOS R10 leverer skarp billedkvalitet, selv når man fotograferer på afstand. Dette er ideelt til sports- og naturfotografer, der har brug for at komme tættere på al action. Dual Pixel RAW sammen med HEIF, Compact RAW og HDR giver større frihed i efterproduktionen og gengiver farvetoner endnu bedre. Digital Lens Optimizer leverer automatisk de allerbedste JPEG-billeder i kameraet og retter op på aberrationer, uden at det går ud over kameraets optagelsesevner.
Med en vægt på henholdsvis 612 g og 429 g (inklusive batteri og kort) giver EOS R7 og EOS R10 fotografer og content creators en effektiv opgradering og mulighed for at udskifte deres nuværende DSLR-kamera- og objektivkit med et mindre kamera. EOS R7 er kompakt, men robust, og det har et vejrbestandigt design, så man trygt kan bruge kameraet under udfordrende forhold.
Skab fængslende indhold med 4K
For at imødekomme det voksende behov for at kunne optage både videoer og stillbilleder kan EOS R7 og EOS R10 optage video i 4K 60pᵛᶦᶦ eller 4K 30p, der er downsamplet fra henholdsvis 7K og 6K for at give den allerbedste billedkvalitet. Dette kan udlæses ved HDR PQ (YCbCr 4:2:2 10-bit) i kameraet eller via HDMI. EOS R7 omfatter også en 4K 60p-beskæringsmetodeᵛᶦᶦᶦ, så man kan nå endnu længere – perfekt til filmoptagelser af dyreliv. Begge kameraer kan optage individuelle filmklip på over 30 minutter og 4K 60p i op til en timeᶦˣ, hvilket gør det muligt at lave længere optagelser som for eksempel interviewer og events. Begge modeller understøtter optagelse af HDR PQ (YCbCr 4:2:2 10-bit BT.2020)-fil, der giver et højt dynamikområde med minimal farveskalering. Til de fotografer, der ønsker at gå et skridt længere, så er EOS R7 det første EOS-kamera med APS-C-sensorˣ, der benytter Canon Log 3 og Cinema Gamut – hvilket giver en mere fleksibel redigeringsproces. Begge modeller understøtter lodret optagelse og teknologier, der leverer jævne filmoptagelser, når man er på farten, hvilket er perfekt til dem, der ønsker at øge antallet af følgere på sociale medier. EOS R7 kan kombinere IBIS med optisk og Movie Digital IS, hvilket giver uovertruffen stabilisering, og EOS R10 bruger data fra objektiver med Optical IS for at maksimere effekten af Movie Digital IS.
Ubegrænset kreativitet og alsidige tilslutningsmuligheder
Takket være kameraernes intuitive design og forbedrede tilslutningsmuligheder kan content creators og fotografer strømline deres arbejde. Med en elektronisk søger med 2,36 mio. punkter og den optiske søgers View Assist kan DSLR-fotografer nemt skifte over til et spejlløst kamera og få samme, velkendte søgeroplevelse. De brugerdefinerbare kontrolhjul og Vari-Angle LCD-skærmen giver brugervenlig betjening, mens focus bracketing og dybdekomposition gør kameraerne til effektive, kreative værktøjer. EOS R7 har en søger med hele 1,15x forstørrelse, så entusiaster kan få en medrivende oplevelse, når de er ude og fotograferer. EOS R10 har en indbygget flash og er et fantastisk alt-i-et-værktøj til fotografer, der optager i forskellige miljøer, hvad enten det er indendørs eller i svagt lys. Med sit dobbelte UHS-II-kortslot understøtter EOS R7 også umiddelbar sikkerhedskopiering, mulighed for at gemme billeder og film på hver deres kort eller optagelser i forskellige formater på hvert kort.
Begge kameraer har forbedrede tilslutningsmuligheder via Wi-Fi og Bluetooth™ˣᶦ og hjælper spirende content creators og fotografer med at dele, gemme og sortere deres arbejde. Content creators kan uploade deres indhold til den endelige destination via image.canon og betjene kameraet via Camera Connect-appen, enten vha. et kompatibelt USB Type-C-kabel eller en trådløs forbindelse. Til streamerne tilbyder begge kameraer både HDMI-output samt streaming til YouTube via image.canon. Og for at tilbyde det ultimative 'creator setup' er EOS R7 og EOS R10 udstyret med en ny multifunktions-tilbehørssko – noget helt nyt for EOS-kameraer med en APS-C-sensor – som leverer strøm til og hurtig kommunikation med avanceret, nyt tilbehør.
Et objektiv til hver lejlighed
Med EOS R7 og EOS R10 kan brugere udforske Canons omfattende udvalg af RF-objektiver. Og ved hjælp af objektivadaptere kan de tilmed benytte EF- og EF-S-objektiver for at få en ubesværet overgang fra DSLR til spejlløs. I dag udvider Canon også serien af RF-objektiver, som i dag omfatter 26 objektiver med en brændvidde fra 5,2mm helt op til 1200mm, med lanceringen af to nye, lette og alsidige RF-S-kitobjektiver: RF-S 18-45mm F4.5-6.3 IS STM og RF-S 18-150mm F3.5-6.3 IS STM. Med en brændvidde, der modsvarer 35mmˣᶦᶦᶦ, og med optisk IS er de perfekte til at fotografere og filme alt fra landskaber og portrætter til mad og vlogs. RF-S 18-45mm F4.5-6.3 IS STM er det ideelle universalobjektiv til hverdagens optagelser, og takket være dets kompakte design og tilbagetrækningsmekanisme er det perfekt til at rejse med. Med fuld manuel kontrol og en STM med ledeskrue kan brugerne opnå jævn og lydløs autofokus under filmoptagelse, hvilket gør det til et uundværligt objektiv til at fotografere hverdagens motiver eller optage videoindhold. RF-S 18-150mm F3.5-6.3 IS STM er et zoomobjektiv med stor forstørrelse, der både dækker vidvinkel og telefoto, og med en maksimal forstørrelse på 0,59x i manuel fokus kan man udforske makrofotografering i hverdagens scener.
De to nye objektiver har Canons avancerede optiske teknologier, der minimerer kromatiske aberrationer, og som retter op på forvrængninger, så man kan være sikker på at få knivskarpe billeder. Disse objektiver er udstyret med Dynamic IS og indbygget optisk billedstabilisering, der begge arbejder sammen med EOS R7's indbyggede billedstabilisator (In-Body Image Stabilizer eller IBIS) og EOS R10's Movie Digital IS. Dermed kan man opnå op til 7-stops billedstabilisering i RF-S 18-150mm F3.5-6.3 IS STM og 6,5-stops billedstabilisering med RF-S 18-45mm F4.5-6.3 IS STM. Med en cirkulær blænde med 7 lameller kan fotografer skabe smukke, bløde baggrunde og skarpe motiver.
Canons nyeste APS-C-kameraer bringer innovative funktioner fra dets fullframe-, spejlløse kameraer til mere kompakte og mere prismæssigt overkommelige modeller og giver content creators og hobbyfotografer muligheden for at udforske deres passion og nå nye kreative niveauer.
For mere information om de nye produkter, der lanceres i dag, kan man besøge følgende produktsider:
EOS R7: https://www.canon.dk/cameras/eos-r7/
EOS R10: https://www.canon.dk/cameras/eos-r10/
RF-S 18-45mm F4.5-6.3 IS STM: https://www.canon.dk/lenses/rf-s-18-45mm-f4-5-6-3-is-stm/
RF-S 18-150mm F3.5-6.3 IS STM: https://www.canon.dk/lenses/rf-s-18-150mm-f3-5-6-3-is-stm/
EOS R10 – Vigtigste egenskaber |
EOS R7 – Vigtigste egenskaber |
---|---|
|
|
RF-S 18-45mm F4.5-6.3 IS STM – Vigtigste egenskaber |
RF-S 18-150mm F3.5-6.3 IS STM – Vigtigste egenskaber |
---|---|
|
|