Fortæl din historie med XA65/XA60, XA75/XA70 og LEGRIA HF G70
Højkvalitets-, 4K-optagelser
Med Canons sortiment af kompakte videokameraer kan content creators nemt optage forbløffende 4K-billedmateriale, uanset optagelsesscenario. XA65/XA60 og XA75/XA70 er udstyret med henholdsvis en 1/2,3"-type CMOS-sensor og en 1,0"-type CMOS-sensor og drives alle af Canons DIGIC DV6-billedprocessor, så brugerne kan optage 4K UHD- og Full HD-billeder vha. oversampling og få glæde af overlegen HD-kvalitet. Dette gør dem perfekt til brug i en lang række optagelsessituationer. Og i kombination med Canons intelligente optiske design tilbyder disse videokameraer imponerende zoomfunktionalitet i et let og kompakt hus. XA65/XA60 byder på 20x optisk zoom og XA75/XA70 på 15x zoom (35mm-ækvivalent). Samtlige professionelle modeller understøtter 40x digital zoom, hvormed zoom kan udvides til 800x i XA65/XA60 og til 600x i XA75/XA70. De fire nye XA-videokameraer har fortræffelige videofunktioner og er også designet til at forbedre betjeningen, takket være en ny 3,5" stor LCD-touchscreen og en elektronisk søger med høj opløsning.
Nøjagtig fokus, stabile optagelser
XA65/XA60 og XA75/XA70 er udrustet med Canons højpræcisions AF-systemer, så content creators kan være sikre på, at de kan låse fokus på deres motiver og nemt følge med i, hvad der sker inden for billedrammen. XA75/XA70 har Dual Pixel CMOS AF, hvormed man kan opnå hurtig og nøjagtig fokus, og med Dual Pixel-fokusguiden kan man nemt opnå manuel fokus på et motiv. XA65/XA60 benytter et avanceret Hybrid AF-system til nøjagtig fokusering, selv i svagt lys. De fire kameraer tilbyder alle justerbare fokuseringshastigheder til enten at bruge hurtig eller jævn AF. Fokuseringshastighederne kan styres fra kameraernes 3,5" LCD-skærm, så brugerne nemt kan indstille fokus ved blot at røre ved et enkelt AF-punkt på skærmen. Og for at få endnu højere nøjagtighed og bedre betjening – særligt i travle miljøer, hvor fotografer skal holde fokus på motivet – er kameraerne også udstyret med Face Detection AF (ansigtsregistrering) og Face Tracking (ansigtssporing). På alle fire kameraer kan man indstille manuel fokus vha. fokus-/zoomringen eller ved hjælp af kontrolringen på XA75/XA70's objektiv. Endelig bidrager kameraernes 5-aksede billedstabilisering til jævne, rystefrie billeder.
Alsidige optagelsesformater
XA65/XA60 og XA75/XA70 tilbyder en række fleksible optagelsesmuligheder, der passer problemfrit ind i professionelle workflows, hvad enten man optager XF-AVC 4K UHD 160 Mbps ved 25P til tv-produktioner eller i den mindre, mere håndterbare codec MP4 4K UHD 150 Mbps ved 25P. Med en række særlige optagelsesmuligheder som slowmotion og fastmotion, On-screen Display-optagelse, der indlejrer dato og tid i videoen, og en infrarød optagelsesmetode til brug i mørket kan disse kameraer bruges til en bred vifte af scenarier. Det brugerdefinerede billedmenu, hvormed brugerne kan farvematche billeder med andre Canon-kameraer, gør, at de også nemt kan integreres i en opsætning med flere kameraer. XA65/XA60 og XA75/XA70 har to XLR-lydudgange og 4-kanals lineær PCM til at indstille optagelsesniveauet og -følsomheden, så man kan optage professionel lyd.
Forbedrede tilslutningsmuligheder
Canons nye professionelle videokameraer kommer med en række forskellige tilslutningsmuligheder, så man hurtigt og nemt kan overføre videoer i høj opløsning. XA65/XA60 og XA75/XA70 kan streame HD-video i UVC via USB-Ci gennem en PC – hvilket er perfekt til uddannelsessteder eller bedesteder, der i stigende grad tilbyder både ansigt-til-ansigt- og virtuelle services. Samtlige modeller har HDMI-output og simultan backup og relay recording via dobbelte SD-kort, og XA65 og XA75 tilbyder også 3G-SDI-output.
Slip din indre filmskaber fri
LEGRIA HF G70 er designet til spirende filmskabere og dokumentarister og er et multifunktionskamera, der leverer professionelle funktioner i et brugervenligt hus, så man kan optage som en pro. Dette videokamera benytter en 1/2,3"-type CMOS-sensor og et højkvalitets-, 20x-zoomobjektiv, og det optager 4K UHD-video i MP4 og oversampled HD i utrolig høj opløsning. Takket være HDMI- og USB-C-udgangene kan brugerne forvandle LEGRIA HF G70 til et webkamera til at lave højkvalitets-videoopkald og dele indhold online. LEGRIA HF G70 tilbyder ekstra optagelsesmetoder, herunder Natoptagelse, On-screen Display-optagelse og Audio Scene-optagelse, som tilføjer lydoptagelser, der er tilpasset optagelsesmiljøet.
Nye, avancerede produkter i Pro AV-porteføljen
Sammen med lanceringen af disse videokameraer præsenterer Canon også en række produkter til tv- og live-produktioner, herunder CR-N700, CN8x15 IAS S E1/P1, EU-V3 og DP-V2730. Canons nyeste PTZ-kamera, CR-N700, er et 4K60P 4:2:2 10-bit PTZ-kamera med 12G-SDI-tilslutning, der er designet til professionelle tv-produktioner. Med CN8x15 IAS S E1/P1, EU-V3 og den nye Cinema EOS firmware-opdatering vil Canons avancerede Cinema-kameraer, EOS C300 Mark III og EOS C500 Mark II, kunne arbejde problemfrit i live produktions-workflows. Canon lancerer desuden en 27" DP-V2730-referenceskærm, hvilket styrker Canons udvalg af 4K-skærme og dermed tilbyder en løsning, der dækker ethvert behov.
Besøg [Indsæt hyperlink] for mere information om XA75/XA70, XA65, XA60 og LEGRIA HF G70.
https://www.canon.dk/video-cameras/xa65/
https://www.canon.dk/video-cameras/xa60/
https://www.canon.dk/video-cameras/xa75/
https://www.canon.dk/video-cameras/xa70/
https://www.canon.dk/video-cameras/legria-hf-g70/
XA75/XA70 – Vigtigste egenskaber:
- 1,0"-type CMOS-sensor og DIGIC DV6-processor til 4K UHD-optagelse
- 15x optisk zoom med 40x digital zoom
- DUAL Pixel CMOS AF og ansigtssporing
- Dual XLR-lydudgang med 4-kanalers lydoptagelse
- Understøtter infrarødoptagelse
- Understøtter USB Video Class (UVC)i
- 3G-SDI (kun XA75) og HDMI-output
XA65/XA60 – Vigtigste egenskaber:
- 1/2,3"-type CMOS-sensor og DIGIC DV6-processor til 4K UHD-optagelse
- 20x optisk zoom med 40x digital zoom
- Dual XLR-lydudgang med 4-kanalers lydoptagelse
- Understøtter infrarødoptagelse
- Understøtter USB Video Class (UVC)i
- 3G-SDI (kun XA65) og HDMI-output
LEGRIA HF G70 – Vigtigste egenskaber:
- 4K UHD 1/2,3-type CMOS-sensor
- Højkvalitets 20x zoomobjektiv
- USB-C-output til streaming
- Hybrid AF
- Oversampled HD Processing