imagePRESS V-serien er en effektiv og brugervenlig familie af tonerbaserede produktionsprintere, der tilbyder en høj grad af automatisering, et stort udvalg af fremførings- og finishingmuligheder og integration med workflow-løsninger via PRISMAsync- eller EFI Fiery-controllere. Takket være de seneste tilføjelser findes der nu en imagePRESS V-printer til ethvert kommercielt og internt printmiljø, uanset størrelse og printbehov. V1350 slutter sig til imagePRESS V1000 mid-range-produktionsprinteren, der blev lanceret tidligere i år, og tilbyder den højeste printhastighed, produktivitet og holdbarhed i imagePRESS-familien, mens light volume-produktionsprinteren V900 byder på det mest omfattende udvalg af applikationer, der kan printes med en så kompakt enhed. Serien er robust bygget og med henblik på bæredygtighed, og den er blevet udviklet til at levere kontinuerlig, driftssikker produktivitet, ensartet høj kvalitet samt suveræn for-bagside registrering.
imagePRESS V1350 – Et nyt flagskib
imagePRESS V1350 byder på en exceptionel ydeevne og den højeste produktivitet i sin klasse af tonerbaserede farveproduktionsprintere. Med en hastighed på op til 135 sider/min. håndterer den månedlige volumener på op til 2,4 mio. A4-sider, og takket være dens robuste design har den en levetid på op til 72 mio. A4-sider. Printerens vakuum fremføringsmekanisme, en fladere papirtransport, den avancerede Print on Demand-Surface Rapid Fusing (POD-SURF)-enhed og det integrerede kølesystem understøtter lange perioder af hurtigt, kontinuerligt print i den allerbedste kvalitet uden papirstop, så både grafiske virksomheder og interne trykkerier kan få krævende opgaver hurtigere fra hånden og fremstille store volumener uden at behøve gå på kompromis.
Offsetlignende kvalitet er en selvfølge for V1350 og opretholdes fra det første til det sidste ark i ethvert job, uanset oplag. Multi-D.A.T.-systemet korrigerer farver og bevarer automatisk farveensartethed, selv ved kontinuerligt print, og den indbyggede, inline spektrofotometriske sensor automatiserer nøjagtige farvejusteringer efter behov. V1350 er designet med henblik på produktionen af højkvalitetsprintapplikationer som brochurer, foldere, større mail-kampagner og takket være dens avancerede
registreringsteknologier tilbyder den klassens allerhøjeste for- og bagside registrerings nøjagtighed (0,5 mm).
imagePRESS V1350 understøtter det største udvalg af medievægte (60 g/m2 - 500 g/m2) for en farvetonerprinter og en bred vifte af medietyper (herunder prægede og syntetiske medier). Den er fuldt kompatibel med det omfattende udvalg af inline-finishingudstyr fra Canon og fra andre teknologipartnere, så printleverandører kan tilbyde deres kunder digitale oplag af enhver størrelse uanset efterbehandlingskrav.
imagePRESS V900-serien – light volume-produktionsprinter, som tilbyder større applikationsfleksibilitet
Entry-level-modellen i V-serien, imagePRESS V900-serien, er ideel til virksomheder og organisationer, der har en månedlig printproduktion på op til 500.000 A4-sider. Den fås i tre forskellige modeller – V900, V800 and V700, med en maksimal printhastighed på henholdsvis 90 sider/min., 80 sider/min. og 70 sider/min. – og den er udviklet til produktionsmiljøer, hvor der kræves ensartethed, høj kvalitet, produktivitet og forskellige medier dag ud og dag ind.
V900 er ikke alene den mest kompakte printer i familien – den kan også fremstille et bredt udvalg af applikationer, takket være de medier, den understøtter: fra almindeligt 52 g/m2 og 70 g/m2 coated til kraftigt 350 g/m2, automatiske dupleksbannere på op til 762 mm og simpleksbannere på 1,3 m samt prægede og syntetiske medier. Denne alsidighed understøttes af den nyeste vakuumteknologi, der justerer sugekraften i henhold til medievægten – hvilket stabiliserer transporten af kraftige medier – samt fremføringsruller og robuste transportruller, der forbedrer stabiliteten ved transporten af tynde, kraftige og korte medietyper. Disse teknologier er med til at forhindre papirstop og gør, at der kan bruges et større udvalg af medier.
V900 inkorporerer nye tids- og arbejdsbesparende automatiseringsfunktioner, som gør den utrolig brugervenlig og fjerner behovet for en højtuddannet operatør. Ved hjælp scanner enheden kan man lave hurtige justeringer til forside- og bagsideregistrering inden print (som leverer en imponerende nøjagtighed helt ned til 0,8 mm). Brugere behøver blot at køre de printede justeringsark gennem dokumentfremføreren og V900 laver derefter automatisk de nødvendige justeringer. Blandt andre tidsbesparende funktioner på V900 findes fjernadvarsler, som meddeler operatøren, når forbrugsstofferne er ved at være brugt op.
Hans Dalmeijer, Product Marketing Manager hos Canon Danmark fortæller: "Med tilføjelsen af V1350 og V900 til vores imagePRESS V-familie vil både grafiske virksomheder og interne trykkerier kunne arbejde hurtigere og mere effektivt, og de vil kunne tilbyde et større udvalg af højkvalitets-printprodukter til deres kunder. imagePRESS V-serien bygger på effektiv og gennemprøvet, patenteret teknologi og er blevet udviklet ud fra tilbagemeldinger fra kunder. Den bringer et nyt perspektiv til designet af digitale tonerprintere, hvilket gør den til en driftssikker løsning til printleverandører der ønsker at fremstille mange forskellige opgaver med en enkelt printer. Serien tilbyder flere automatiserede funktioner, en bred vifte af fremførings- og finishingmuligheder samt nem integration med workflows. Når man anvender printadministrationsprogrammer som PRISMAsync Remote Manager til at fjernbetjene, -overvåge og - håndtere opgaver på en eller flere printere og PRISMAlytics Dashboard til at få rapporter og til at overvåge og analysere KPI'er, kan man styrke ens rentabilitet gennem optimeret printydeevne og drage fordel af mindre manuel indblanding, mindre spild og øget produktivitet. Det skaber større frihed i produktionen, så vores kunder kan takke ja til flere opgaver og skabe mere vækst."
imagePRESS V-serien har funktioner til at opretholde farveensartethed i realtid, og tilbehør som sensorenheden og registreringsenheden giver yderligere automatisering af kvalitetskontrolopgaver.
Den nye imagePRESS V1350 er tilgængelig fra første halvår 2023 og V900 fra december 2022 og kan købes direkte hos Canon eller udvalgte partnere.