Realisér din kreative vision med Canons RF 135mm F1.8L IS USM og SPEEDLITE EL-5

Søborg, den 2. november 2022 – Canon annoncerer i dag lanceringen af RF 135mm F1.8L IS USM, et fast telefotoobjektiv, der er ideelt til at tage portrætfotos i svagt lys, samt SPEEDLITE EL-5, en højtydende Speedlite-flash til fotografering ved bryllupper og events. RF 135mm F1.8L IS USM er et hurtigt og lysstærkt objektiv med en f/1.8-blænde og indbygget optisk billedstabilisator, så man kan fange skarpe billeder med en blød baggrund, mens dets længere brændvidde er med til at skabe flatterende portrætter. SPEEDLITE EL-5 er det perfekte tilbehør til professionelle fotografer og tilbyder det samme intuitive design som EL-1 samt avanceret ydeevne til en konkurrencedygtig pris. Canon annoncerer også lanceringen af et Neural Network Image Processing-værktøj, som vil blive tilføjet i Canons DPP-software, så fotografer kan forbedre kvaliteten af de billeder, de tager.

De hurtige og lysstærke RF 135mm F1.8L IS USM og SPEEDLITE EL-5 giver portræt- og event-fotografer større kreativ frihed

RF 135mm F1.8L IS USM

RF 135mm F1.8L IS USM

Speedlite EL-5

Speedlite EL-5

Skab portrætter, der skiller sig ud, med RF 135mm F1.8L IS USM

RF 135mm F1.8L IS USM er efterfølgeren til det populære Canon EF 135mm f/2L USM og fremstiller slående portrætter takket være kombinationen af en hurtig f/1.8-blænde med 9 lameller og en brændvidde på 135mm, som skaber en smuk bokeh-effekt, samtidig med at det fremhæver motivets karaktertræk for mere flatterende billeder. Den ekstra afstand mellem motiv og fotograf giver også et mere komfortabelt og afslappende optagelsesmiljø, så man kan få naturligt udseende fotos, uanset om man tager headshots eller billeder af hele motivet. RF 135mm F1.8L IS USM er også perfekt til næroptagelse, med en mindste fokuseringsafstand på 0,7 m, som giver en 0,26x forstørrelse. RF 135mm F1.8L IS USM benytter en optisk billedstabilisator med op til 5,5-stops stabilisering, som udvides til 8 stop i kombination med et kameras stabilisering1, hvilket er perfekt til håndholdte optagelser eller optagelser i svagt lys.

Som med hele Canons sortiment af RF-objektiver leverer RF 135mm F1.8L IS USM exceptionel billedkvalitet i hele billedrammen. Det avancerede optiske design har tre UD-elementer for at sikre høj opløsning, nøjagtig farvegengivelse og færre kromatiske aberrationer. Takket være dets ASC og Super Spectra Coating drager RF 135mm F1.8L IS USM også fordel af minimal ghosting eller flare, mens fluorbelægningen hjælper med at holde objektivet fri for snavs, så man kan få skarpe billeder hver gang.

RF 135mm F1.8L IS USM tilbyder enkel betjening og håndtering, så fotografer trygt kan arbejde i dynamiske optagelsesscenarier som bryllupper eller live sportsarrangementer. Et Nano USM-drev giver hurtig og støjsvag AF-betjening, og sammen med Canons Eye AF-funktion2 sikrer RF 135mm F1.8L IS USM, at man opnår præcis fokus på motivets øje, så fotografen kan koncentrere sig om kompositionen – noget, der er nyttigt, når man fotograferer med en snæver dybdeskarphed. RF 135mm F1.8L IS USM er Canons første objektiv, udover supertelefotoobjektiver, med to Lens Function-knapper. De to knapper kan bruges til AF- stopfunktion eller andre funktioner. Det har også en kontrolring, som brugeren kan tilpasse til at ændre forskellige indstillinger direkte fra objektivet som for eksempel lukkertid, blænde eller ISO. De støv- og vandbestandige forseglinger omkring objektivfatningen sikrer driftssikkerhed under alle optagelsesforhold.

SPEEDLITE EL-5: Effektiv, men brugervenlig Speedlite

SPEEDLITE EL-5 er spækket med professionelle funktioner og er en højtydende og driftssikker Speedlite- flash, der er uundværlig i enhver event-fotografs kamerataske. Med et ledetal på 603 og en utrolig hurtig genopladningstid på 0,1-1,2 sekunder4 har det aldrig været nemmere at belyse begivenhedsrige arrangementer som fester eller bryllupper. På samme måde giver den genopladelige li-ion-batteripakke LP-EL en lang, kontinuerlig flashserie på op til 85 flashaffyringer ved fuld styrke og op til 350 affyringer på en enkelt opladning ved fuld styrke5. Til mere subtile belysningsscenarier kan brugere manuelt indstille flashen ned til 1/1024 styrke6.

SPEEDLITE EL-5 er Canons første Speedlite med en multifunktionsfod, der er kompatibel med de nyeste EOS R-kameraer7, og dens guldbelagte kontakter sikrer både pålidelig forbindelse med kameraet og forbedret kommunikation. SPEEDLITE EL-5 er designet med et effektivt, passivt kølesystem, der får varmen til at sprede sig hurtigere, hvilket giver en stabil ydeevne, selv når man affyrer flashen under lange perioder. Når man optager under vanskelige vejrforhold, giver de støv- og vandbestandige forseglinger fotografer trygheden til at fortsætte med at skyde.

SPEEDLITE EL-5 er bygget til at indgå i professionelle workflows og tilbyder en række funktioner som trådløs radiokontrol for op til 15 ekstra Speedlites og en Camera Link-funktion, som giver fotografer mulighed for at affyre eksterne kameraer, der er tilsluttet disse Speedlites. Dual White LED-lyset fungerer som modelleringslys eller AF-hjælpelys for at understøtte fokus i situationer med svagt lys. Med den brugerdefinerede flashfunktion (C.Flash) kan brugere registrere flashindstillinger (C1, C2, C3) på Speedlite-flashen og også 'linke' disse til kameraets brugerdefinerede programmer8, som fungerer som en standardindstilling til at fremskynde workflows i mere komplekse miljøer. Med det samme intuitive design og menusystem som EL-1 byder SPEEDLITE EL-5 på det fortrolige joystick- og knaplayout sammen med en ny (Flash) Menu Direct-knap, så man hurtigt kan få adgang til indstillingsmenuen for Speedlite- flashen på kameraet.

Cloud-opgradering til DPP

Canon har også forbedret sin Digital Photo Professional-software med et nyt, abonnementsbaseret Neural Network Image Processing-værktøj, der forbedrer billedkvaliteten gennem at udnytte styrken ved cloud computing og Canons avancerede AI-teknologi. Fotografer kan reducere støj, samtidig med at de kan forbedre farvenøjagtigheden, genoprette detaljer og skarphed – noget, der tidligere ikke var muligt ved så høj en ISO – og drage fordel af objektivoptimering.

I dag lancerer Canon også EOS R6 Mark II, et fullframe-, spejlløst kamera, der giver hybride fotografer innovative måder at mestre deres kreativitet på – uden at behøve gå på kompromis, og uanset hvilket motiv de optager. EOS R6 Mark II sætter nye hastighedsrekorder: Det byder på kontinuerlige optagelseshastigheder på 40 billeder/sek. og har Canons Dual Pixel CMOS AF til at genkende og spore flere motiver hurtigere. Som et ægte hybridkamera kan det også optage fremragende oversampled 4K 60p-video eller 6K RAW.

For mere information om RF 135mm F1.8L IS USM, besøg: https://www.canon.dk/lenses/rf-135mm-1-8-l-is-usm-lens/

Mere information om SPEEDLITE EL-5 findes her: https://www.canon.dk/cameras/speedlite-flash-el-5/

RF 135mm F1.8L IS USM – Vigtigste egenskaber:

• Hurtig, cirkulær f/1.8-blænde med 9 lameller
• Brændvidde på 135mm
• 5,5 stops stabilisering (8 stop med IBIS)
• Avanceret optisk design med tre UD-elementer, ASC og Super Spectra Coating
• Nano USM-drev til hurtig og støjsvag AF

SPEEDLITE EL-5 – Vigtigste egenskaber:

• Ledetal på 60, med integreret modelleringslys
• Hurtige genopladningstider på 0,1-1,2 sekunder4
• Genopladelig litium-ion-batteripakke LP-EL
• Canons første Speedlite med en multifunktionsfod
• Trådløs radiokontrol for op til 15 ekstra Speedlite-enheder

  1. Med kompatible kameraer med In-Body Image Stabilisation (IBIS).
  2. Med kompatible kameraer.
  3. Når kameraet er indstillet til ISO100 og zoomet ind ved 200mm.
  4. Ved brug af et fuldt opladet batteri under Canons testforhold.
  5. Ved brug af et fuldt opladet batteri under Canons testforhold. Antal af kontinuerlige flashaffyringer ved fuld styrke indtil flashen affyres ved Reduktionsniveau 1.
  6. Minimum flash-output for hurtig synkronisering er 1/128.
  7. Til brug med kompatible kameraer med Canons multifunktionssko. Bemærk, at ikke alle funktioner nødvendigvis understøttes af alle kameraer (EOS R5 C og videokameraer med multifunktionsskoen understøttes ikke).
  8. Med kompatible kameraer.