Canon lancerer PRISMAcolor Manager til forenklet farvemåling og validering på tværs af alle digitale CMYK-produktionsprintere

Canon Europe lancerer i dag PRISMAcolor Manager, en cloud-baseret software til farvestyring, der gør det muligt for kommercielle og interne printserviceudbydere (PSP'er) at måle og validere farver på tværs af Canon- og ikke-Canon CMYK-blækprintere og tonerprintere på tværs af flere lokationer. Ved hjælp af en enkel, step-by-step proces, der udfører strenge kontroller af kvalitet og konsistens, verificerer PRISMAcolor Manager farvepræcisionen i henhold til anerkendte industristandarder, såsom dem, der er specificeret af FOGRA og IDEAlliance, eller brugerdefinerede mål og tolerancer, så operatørerne kan sammenligne og præcist replikere de printede farver.

Canon_PRISMAcolor_Manager_logo

PRISMAcolor Manager er en cloud-baseret software til farvestyring, der gør det muligt for PSP'er at måle og validere farver
på tværs af Canon og ikke-Canon CMYK-printere på tværs af lokationer. Ved hjælp af en enkel, step-by-step proces verificerer PRISMAcolor Manager farvepræcisionen i henhold til anerkendte industristandarder eller brugerdefinerede mål og tolerancer.

PRISMAcolor_Manager_application

Ved hjælp af en enkel, step-by-step proces verificerer PRISMAcolor Manager farvepræcisionen i henhold til anerkendte industristandarder eller brugerdefinerede mål og tolerancer.

PRISMAcolor Manager er en nem måde for PSP’er at bekræfte og visualisere farvekvaliteten af digitale prints i forhold til et udvalgt mål ved at strukturere den digitale farvemålingsproces, forenkle hvordan resultaterne vises og analyseres og indsamle farvemåleresultater fra forskellige printere. PRISMAcolor Manager validerer og klassificerer analyseresultaterne i forhold til definerede standarder.

Med sin intuitive grænseflade kan softwaren bruges af enhver operatør, hvilket sparer tid og ressourcer. PRISMAcolor Manager viser operatøren enkle, trinvise animationer af, hvordan han/hun udfører farvemålinger, fra initialisering til generering af rapporter. PRISMAcolor Manager reducerer unødige fejlprint og hjælper med at minimere fejl, enten ved automatisk at sende måleskemaerne med de korrekte indstillinger til en PRISMAsync- eller Fiery-controller-drevet enhed eller ved at vise de korrekte indstillinger for farvekvalitet på skærmen som instruktioner til operatøren. Under målingen giver illustrationerne feedback i realtid og markeringer efter korrekt udførelse af hvert trin.

Ved hjælp af PRISMAcolor Manager kan operatørerne validere farvekvaliteten på fire måder:

1. Fra en PRISMAsync-printserver udskrives et testdiagram med de korrekte indstillinger og måles via den digitale presses interne farvesensorer. Valideringer uploades derefter til PRISMAcolor Manager. Hele denne proces foregår automatisk.
2. Fra PRISMAcolor Manager udskrives et ID-kodet testdiagram automatisk med de korrekte farveindstillinger til en PRISMAsync- eller Fiery-controllerdrevet CYMK-maskine, og det måles nemt via en kompatibel X-Rite i1 Pro- eller iSis-måleenhed, hvor valideringsresultaterne knyttes til testen via test-ID'et.
3. Et ID-kodet testdiagram downloades fra PRISMAcolor Manager og printes manuelt på enhver SNMP-aktiveret CMYK-printer ved hjælp af de farvekvalitetsindstillinger, der vises i PRISMAcolor Manager. Diagrammet kan derefter nemt måles via PRISMAcolor Manager ved hjælp af en kompatibel X-Rite i1 Pro- eller iSis-måleenhed, og valideringsresultaterne er knyttet til testen via test-ID'et.
4. Et standardtestdiagram til farvevalidering måles via PRISMAcolor Manager for validering ved hjælp af et kompatibelt X-Rite i1 Pro- eller iSis-måleapparat.

Jennifer Kolloczek, European Planning, Marketing & Innovation Senior Director, Production Print hos Canon Europe, udtaler: "Validering og optimering af farvekonsistens er afgørende for udbydere af printtjenester og er et af de mest kritiske aspekter ved professionel printning. Det kan være meget tidskrævende og komplekst at overvåge farvekvaliteten og sikre, at den er i overensstemmelse med branchestandarderne, og det kræver ofte en farveekspert. For PSP'er med mere end én type printer eller printerleverandør kan processen med at måle og analysere farvekonsistens og -kvalitet på tværs af forskellige enheder være endnu mere udfordrende. PRISMAcolor Manager giver PSP'er et simpelt, printeragnostisk værktøj til at understøtte disse processer. Og dets brugervenlige brugergrænseflade gør det muligt for operatører på alle niveauer at udføre valideringen."

PRISMAcolor Manager vil være tilgængelig fra maj 2023 via PRISMA Home, som er hjemsted for alle PRISMA Cloud-værktøjer og -applikationer.