Canon lancerede på FESPA en udvidelse af den kraftfulde PRISMA XL Suite: PRISMAelevate XL er et brugervenligt softwareprogram, der gør det muligt for grafiske virksomheder og andre printudbydere at skabe ”3D-agtige” taktile printapplikationer og producere ophøjede prints i enestående kvalitet på Arizona-printere. Den giver brugerne mulighed for at udvide deres produktudbud med trykte tekstureffekter og bogstaver i relief og giver samtidig forbedringer mht. produktivitet, fleksibilitet, printhøjde, medieudvalg og brugervenlighed.
Canon lancerer PRISMAelevate XL til taktile printapplikationer til imponerende prints samt tilgængelig skiltning til synshæmmede
PRISMAelevate XL er efterfølgeren til Arizona Touchstone og hæver printoverfladen til det dobbelte med op til 20 % højere hastigheder. Det muliggør taktile ”3D-agtige”, printapplikationer og prints med relief på de verdensførende flatbed-serier Arizona 1300 og 2300. PRISMAelevate XL er det seneste medlem af den succesfulde PRISMA XL Suite. Programmet giver kunderne mulighed for at designe værdifulde, kreative applikationer med struktureffekter ved at efterligne strukturerede overflader og prægning, metalliske accenter og ophøjede bogstaver op til 2 mm. Det øger udvalget af kreative og funktionelle applikationer, som brugerne kan producere, herunder værdifuld skiltning, indvendig og udvendig indretning, priser, reproduktion af kunst og prototyper af emballage til vækstbrancher såsom indretnings-, emballerings- og detailbranchen. Softwaren giver også innovative printvalg med mulighed for at producere skiltning med punktskrift til synshæmmede.
Den patenterede ALPS-teknologi (Advanced Layer Printing System) i PRISMAelevate XL kombineret med Arizonas flatbed-printere gør det muligt at printe blæk i lag på en intelligent måde for at sikre en uovertruffen kvalitet i farver og høj opløsning og føjer imponerende eller funktionelle taktile elementer til trykte applikationer. Der fås samtidig et brugervenligt plugin til Adobe Photoshop og Illustrator, som ikke kræver ekstra træning, og som muliggør meget nøjagtigt 3D-design af printprojekter med relief.
Med automatiseringsforbedringer og eksempelvisning for at sikre perfekte prints i første hug hjælper PRISMAelevate XL med at reducere spild, da der ikke er behov for testprints. Canons UV-bestandige blæk opfylder strenge miljøstandarder og er blevet tildelt UL GREENGUARD Gold-certifikatet, der betyder, at de er mere sikre at bruge i følsomme miljøer som på hospitaler, i skoler, i butikker og på andre offentlige steder.
Andrea Haklander, Braille and Relief Manager hos The Christian Library for the Blind and Visually Impaired (CBB) – en af Europas største udbydere af printtjenester med punktskrift – forklarede, hvordan Canons teknologi til ophøjet skrift, Arizona Touchstone (nu PRISMAelevate XL), har hjulpet deres forretning og gjort det muligt for dem at tilbyde en komplet pakkeløsning: "Takket være Arizona kan vi nu tilbyde kunderne punktskrift, storformat, lyd, prægning og digitalt læsestof i én samlet pakke. 90 % af vores produkter, der printes på Arizona, er ophøjede prints, og tidligere var det ikke muligt at kombinere relief med fin strukturering eller med fuld farve, og det var heller ikke muligt at trykke relief på andre materialer. Nu er alt dette muligt. Det kræver ekspertise at producere ophøjede prints, men Touchstone gør det nemt at skabe en god fil. Den indeholder alle de højdedata, printeren skal bruge for at opbygge printset lag for lag, og det er sådan, vi kan reducere omkostningerne med 65-80 % sammenlignet med den tidligere proces. Printkvaliteten af punktskriften er meget bedre, end hvad alternative processer kan levere."
Mathew Faulkner, EMEA Marketing & Innovation Director, Wide Format Printing Group, Canon Europe siger: "PRISMAelevate XL slutter sig til vores PRISMA XL Suite og giver kunderne en komplet løsning til at skabe taktile og imponerende, kreative prints, der er særligt relevante for markeder såsom indretning, detailhandel og emballering. PRISMAelevate XL er ideelt til at give high-end applikationer såsom kunsttryk og interiør/eksteriør et luksuriøst præg, men programmet kan også bruges til at skabe tilgængelige prints såsom applikationer med punktskrift til synshandicappede. Variable og uforudsigelige resultater hører fortiden til, da PRISMAelevate XL leverer en løsning, der gør kreative visioner til virkelighed – og håndterer kompleksiteten ved behandling af flere lag og optimering af printfiler, så brugerne kan fokusere på at levere utroligt imponerende, ophøjede prints."
PRISMA XL Suite er en del af Canons PRISMA-portefølje med workflowløsninger og omfatter PRISMAguide XL, en brugervenlig, innovativ automatiseringssoftware, der er ideel til håndtering af komplekse job. Den hjælper kunderne med at skabe og vise eksempler på design ved hjælp af foruddefinerede jobopskrifter til Colorado- og Arizona-printere understøttet af ONYX til Arizona-printere og Caldera til Colorado-printere.
PRISMA XL Suite afrundes af PRISMAservice – en ny cloud-baseret serviceplatform, der giver hurtigere og mere effektiv kundesupport til Arizona-printere. Den omfatter døgnadgang til serviceoplysninger, dashboards og relevante servicedata til at forudsige, planlægge og udføre relevante serviceaktiviteter for at holde printerne kørende. PRISMAservice er gratis at bruge for autoriserede Canon-servicepartnere.
PRISMAelevate XL kan bestilles og leveres fra august 2023 via akkrediterede partnere samt Canons direkte salgsorganisationer.