Canons nyeste spejlløse kameraer i EOS R-serien gør det nemt at forevige særlige øjeblikke med enestående kvalitet, samtidig med at det er småt nok til at komme med til alt. Canon udvider også udvalget af avancerede RF-objektiver med lanceringen af RF 28mm F2.8 STM – det mindste og letteste RF-objektiv hidtil.
København, 24. maj 2023 – Canon lancerer i dag EOS R100 – et skræddersyet kamera til dem, der vil bevare de gode minder fra særlige anledninger med familie og venner. Med 24,1 megapixel, APS-C-sensor og Dual Pixel CMOS AF i et kompakt og let kamerahus giver det brugervenlige EOS R100 imponerende billedekvalitet og er perfekt til optagelser på farten. Sammen med kameraet lanceres også RF 28mm F2.8 STM, Canons mindste og letteste objektiv i RF-serien, samt OC-E4A, et nyt kabel til Canons multifunktionelle tilbehørssko.
Tag billeder på farten med Canon EOS R100 og RF 28mm F2.8 STM
“Canons EOS R-system er et førende kamerasystem i verden, og i dag er vi ekstremt glade for at introducere både EOS R100-kameraet og RF 28mm F2.8 STM-objektivet. Canon redefinerer konstant verdenen af imagning og sætter kunderne i fokus med denne lancering. EOS R100 er på begynderniveau, som er lille nok til dem, der vil fange særlige øjeblikke og minder med et spejlløst kamera. RF 28mm F2.8 STM er det mindste og letteste primeobjektiv i Canons RF-serie", siger Timea Slavic, Product Business Developer, Canon Nordic.
Fang særlige øjeblikke
EOS R100 er udstyret med en 24,1 megapixel APS-C-sensor, som er mange gange større end sensoren i de bedste smartphones. Det giver betydelig bedre billeder- og videokvalitet, samt førsteklasses farver og imponerende detaljer. Med EOS R100 kan du fotografere i svagt lys og tage billeder med en flot bokeh.
Med EOS R-seriens intelligente autofokus har EOS R100 Dual Pixel CMOS AF med hurtig og nøjagtig motivgenkendelse, som følger øjnene, når man bruger søgeren eller LCD-skærmen. Det gør det lettere at fokusere på det, som er vigtigt for optagelsen. EOS R100 har kontinuerlig optagelse med 6,5 billeder i sekundet med One Shot-AF og 3,5 billeder i sekundet med kontinuerlig AF1, som gør det nemt at fange de særlige øjeblikke.
Med 4K 25p video2 performer EOS R100s videofunktion bedre sammenlignet med en smartphone eller digital spejlrefleks. Det brugervenlige kamera byder på EOS R-systemets fordele med optagelse i full HD med 60 billeder/sek og 120 billeder/sek med 720p-opløsning. Det er ideelt til slow-motion film, og perfekt når du vil være kreativ med videoer på ferie. Pålidelig Dual Pixel CMOS AF gør ansigtsgenkendelse og øjesporing mulig ved optagelse i full HD.
Udvid dit potentiale
Med sit portable design og vægt på kun 356 gram3, er EOS R100 mindre og lettere end et traditionelt digitalt spejlreflekskamera. Kameraet lægger op til, at man nemt kan blive familiens fotograf uden professionel erfaring med kameraets behagelige greb, den elektroniske søger, intuitive funktioner og venlig brugergrænseflade med vejledning. Et andet nyttigt hjælpemiddel er Creative Assist-funktionen, som giver enkelt justering af bokeh, lysstyrke, kontrast og farvebalance.
Du kan også eksperimentere med et stort udvalg af tilbehør, for eksempel de innovative RF-objektiver, mikrofoner og Speedlites, som giver uendelige kreative muligheder. Kompatibilitet med Canons RF- og RFS-objektiver betyder, at du kan udfolde dig kreativt med de lysstærke blænder.
Nem tilkobling og deling
For hurtig deling kan du med Wi-Fi®- og kontinuerlig Bluetooth®-tilkobling4 overføre billeder og video til din smartphone med Canon Camera Connect-appen. Du kan også bruge appen til at betjene kameraet med, mens Bluetooth-tilkoblingen giver enkel betjening med BR-E1-fjernkontrollen eller en smarttelefon, hvilket er praktisk til gruppebilleder og videooptagelser.
Canons mindste og letteste RF-objektiv
RF 28mm F2.8 STM er et ekstremt kompakt og let fullformat «pandekageobjektiv» med en fast brændvidde. Objektivet er designet til en perfekt kombination med kameraer som for eksempel det nyligt lancerede EOS R8. Det kan nemt passe i alle kameratasker og kan også bruges som et dæksel, hvilket er praktisk for rejse- og streetfotografering.
Med en brændvidde på 28 mm og en lysstærk F2.8-blænde er objektivet velegnet til flere forskellige optagelser. Du kan blandt andet tage billeder i svagt lys og få et godt resultat eller tage billeder med en god dybdeskarphed, som giver en flot bokeh og fremhæver motivet. RF 28mm F2.8 STM har kombineret kontrol- og fokusring, som gør det nemt at justere indstillinger, og hurtigt ændre til manuel fokusering ved behov. Derudover giver STM-motoren stille autofokus og flotte overgange mellem motiver.
Med Canons kombination af EOS R-kamerahus og RF-objekt får du en række korrigeringsmuligheder, som giver bedre billedekvalitet og er et godt hjælpemiddel til mere uerfarne fotografer og videofotografer. Kombinationen giver også et mere kompakt og effektiv objektivdesign.
Det superkompakte, lette RF 28mm F2.8 STM udvider Canons udvalg af avancerede prime objektiver i EOS R-systemet, som også indeholder:
• RF 16mm F2.8 STM
• RF 24mm F1.8 MACRO IS STM
• RF 35mm F1.8 MACRO IS STM
• RF 50mm F1.8 STM
• RF 85mm F2 MACRO IS STM
Ekstra fleksibilitet med Canons nye OC-E4A
OC-E4A er Canons nye kabel til den multifunktionelle tilbehørssko, som findes på flere kameraer i EOS Rsystemet. Med dette kabel kan du bruge det nye avancerede tilbehørsudvalg adskilt fra tilbehørsskoen på kameraet. Du kan placere tilbehøret som Speedlites, adskilt fra kameraet for rigtig lyssetting, når du fotograferer med kameraet på højkant for at undgå skygger og reducere røde øjne. OC-E4A kan også give strøm til enheder som mikrofoner, og er designet til brug med objektivet RF 5.2mm F2.8L DUAL FISHEYE.
Nøglefunktioner for EOS R100:
• 24,1 megapixel APS-C-sensor
• Dual Pixel CMOS AF med motivgenkendelse
• 4K video (beskåret, 25p)
• Full HD 60 billeder/sek og 120 billeder/sek5 720p
• Elektronisk søger
• Kompakt og let kamerahus
Nøglefunktioner for RF 28mm F2.8 STM:
• Slankt og let
• Prisstærkt vidvinkelobjektiv
• Alsidig 28 mm brændvidde
• Lysstærkt F2.8 blænde
• Optisk kvalitet og praktiske korrigeringer
Pris og tilgængelighed
• EOS R100 kit med RF-S 18-45mm IS STM koster DKK 5.599,00
• RF 28mm F2.8 STM koster DKK 2.949,00
• OC-E4A er kompatibel med Canons EOS R3, EOS R6 Mark II, EOS R7, EOS R8, EOS R10, EOS R50 og EOS R5 C.
- Ved kontinuerlig optagelse i silent shuttermode bruges 12-bits A/D-konvertering på RAW-filer.
- Når opløsningen er 3840 x 2160, beskæres billedet centralt rundt om billedesensoren.
- Kun kamerahus.
- Udstyret med Bluetooth® Low Energy-teknologi. Bluetooth®-ordet og -logoerne er registrerede varemærker, som ejes af Bluetooth SIG, Inc. Canon Europe Ltd. bruger mærkerne under licens. Andre varemærker og varenavne tilhører de respektive ejere. Wi-Fi® er et registrert varemærke for Wi-Fi Alliance.
- AF deaktiveret under optagelse.