København, september 2023
Canons UVgel 460 (CMYK) og UVgel 356 til Colorado-serien har opnået Svanemærke-godkendelse. Denne godkendelse fremhæver Canons engagement i bæredygtig produktion og en kontinuerlige indsats for at mindske det miljømæssige fodaftryk.
Canons UVgel 460 og UVgel 356 til Colorado-serien er nu Svanemærke-godkendt
Godkendelsen garanterer, at UVgel 460 og UVgel 356 til Colorado-serien nu kan integreres i en Svanemærket produktion. Det er en klar indikation til kunderne om, at den blæk og ikke mindst den printer, de vælger, både er af høj kvalitet og lever op til de nødvendige miljøkrav.
Päivi Kahelin, Sustainability Manager hos Canon, siger: “Vi er stolte over at kunne tilbyde vores kunder denne garanti for miljøvenlighed, og vi er forpligtet til at arbejde hen imod mere bæredygtige løsninger i alle vores produktlinjer.”
Svanemærkets godkendelse er generelt i tråd med Canons vision for bæredygtighed. Colorado-seriens design fremhæver denne tilgang ved at opnå over 50% mindre energiforbrug under print og op til 40% mindre blækforbrug sammenlignet med andre teknologier. I designfasen er målet en årlig reduktion af produktets livscyklus CO2-udledning med 3% år for år, og på produktionsfronten er der fokus på den cirkulære økonomi, hvor printere genfremstilles, når de har nået end-of-life-stadiet. Alle CPP-produkter kan genfremstilles, hvilket sikrer, at de opretholder de samme tekniske kvalitetsstandarder som nyt udstyr.
Svanemærket opstiller krav til kemikalier for at beskytte både miljøet og menneskers sundhed. Disse krav adresserer miljøskadelige kemikalier – for eksempel stoffer, som er giftige for vandlevende organismer eller som er svært nedbrydelige i naturen – samt sundhedsskadelige kemikalier.