Fotoudstillingen, du ikke behøver at se: Canon åbner World Unseen på Langelinie Pavillonen

I partnerskab med Dansk Blindesamfund skaber Canon Danmark en tilgængelig fotoudstilling designet til alle.

Søborg, september 2024 – Canon annoncerer i dag 'World Unseen’ – en fotoudstilling, der inviterer besøgende – blinde, svagsynede og seende – til at opleve fotografering på en ny, tilgængelig og fordybende måde. Udstillingen bliver afholdt på Langelinie Pavillonen i København fra den 11. til den 15. oktober.

A white rhino stands proud against a blue, but cloudy sky. It is guarded by three Black men with rifles, wearing army fatigues and matching hats. The whole scene is partially obstructed by black clouds, as it would be for a viewer with diabetic retinopathy.

Et hvidt næsehorn står stolt mod en blå, men overskyet himmel. Det er bevogtet af tre sorte, bevæbnede mænd, der bærer militærtøj og matchende hatte. Hele scenen er delvis dækket af sorte skyer, som det ville være for en person med diabetisk øjensygdom.

Vrhovi prstiju ruke sa zlatnim vjenčanim prstenom nježno leže na taktilnoj slici nosoroga ispisanoj na ravnoj bijeloj pozadini. Oblik životinje je reljefni s očiglednim različitim teksturama kože.

Fingerspidserne på en hånd, der bærer en guldring, rører forsigtigt på et følbart billede af et næsehorn. Billedet er printet på en flad, hvid baggrund. Dyrets form er i relief, og de forskellige teksturer i dets hud er tydelige.

Der findes over 2,2 mia. mennesker verden over, der har en eller anden form for synsnedsættelse1, for hvem fotografering stort set bliver uden for rækkevidde. Udstillingen er designet med henblik på blinde eller svagsynede og byder på en række fotografier, der er taget af verdenskendte fotografer. Billederne understøttes af elevated print, lydbeskrivelser, lydbilleder og punktskrift for at skabe en taktil oplevelse, så de besøgende kan se, lytte til og røre disse slagkraftige billeder og de historier, de fortæller.

Der er omkring 32.000 borgere i Danmark, der lever med et synshandicap, og mange føler, at de ikke kan deltage fuldt ud i traditionelle kunstudstillinger. Denne udstilling handler ikke kun om at skabe en oplevelse for blinde, men om at gøre kunsten tilgængelig for alle. "World Unseen" sikrer, at hver besøgende, uanset synsevne, får en berigende oplevelse.

Seende vil også få en bedre forståelse af den svagsynedes oplevelse. Hvert billede er dækket med mørke pletter på forskellige måder for at formidle forskellige typer af synsnedsættelser, som for eksempel grøn stær og diabetisk øjensygdom. Mens det øger kendskabet til tilgængelighed inden for kunst og kulturelle miljøer, skaber det også opmærksomhed på, hvordan inkluderende design øger oplevelsen for alle.

Udstillingen præsenterer værker fra verdenskendte fotografer og Canon-ambassadører fra hele verden, herunder den prisvindende, sydafrikanske fotojournalist Brent Stirton, den anerkendte brasilianske fotojournalist Sebastião Salgado, den nigerianske fotojournalist Yagazie Emezi, sportsfotografen Samo Vidic, modefotografen Heidi Rondak og den Pulitzer-belønnede fotojournalist Muhammed Muheisen.

Derudover kan besøgende se en supplerende serie af videoer med fortællinger fra svagsynede herunder den britiske handicapaktivist, Lucy Edwards, og Menna Fitzpatrick MBE, Storbritanniens paralympiske atlet som har vundet flest medaljer ved Vinter-PL. Begge har samarbejdet med Canon for at fortælle deres historier og vise, hvordan de reagerer, når de oplever disse billeder for første gang.
"Fotografi er et utroligt kraftfuldt medie, der kan skubbe fantasien, og vi vil gerne have, at denne oplevelse skal være tilgængelig for alle. Denne udstilling blev tilrettelagt med fokus på blinde og svagsynede for at dele billederne og historierne bag dem på en helt ny måde. Med Canons elevated print-teknologi håber vi, at besøgende vil mærke en dybere forbindelse til følelserne og historierne, som fotografering kan bringe til live," fortæller Pete Morris, Brand and Sponsorship Senior Manager, Canon EMEA.

Jesper Bentil Holten, forretningsudvalgsmedlem i Dansk Blindesamfund med ansvar for kultur og fritidspolitik, fortæller: "Udstillingen 'World Unseen' åbner for en verden af fotografering og giver blinde og svagsynede muligheden for at opleve de følelsesladede fortællinger bag disse ikoniske billeder. Som bruger af punktskrift er det inspirerende at arbejde med Canon for at skabe opmærksomhed på mulighederne med struktureret print og for at se teknologien i aktion, hvor den gør kunst mere tilgængelig for mennesker med synstab."

Det er ikke første gang, Canon har bragt kunstværker til live ved hjælp af elevated print. Takket være deres egenudviklede PRISMAelevate XL-software og Arizona-printere har Canon gjort kunst mere tilgængelige for blinde og svagsynede i mange år, hvor Canon hjælper kunstgallerier og museer med taktilt print og skiltning med punktskrift verden over, for nylig på en eksperimenterende fotoudstilling i Wien og en i Holland.

Billetter til gratis entré er tilgængelige via: https://canon.sm/470wSjp