CarePointer og Canon: Mere effektiv dokumentation af prøver inden for kræftdiagnostik

Medical equipment

Effektivitet og kvalitet betyder alt inden for kræftbehandling. Jo tidligere sygdommen opdages og diagnosticeres korrekt, desto større chance for overlevelse har patienten. En del af diagnoseprocessen består af at fotografere og dokumentere prøver fra patienter - noget som hidtil har været en manuel og dermed tidskrævende proces. Virksomheden CarePointer identificerede behovet og - i tæt samarbejde med sundhedspersonalet - udviklede de den innovative IT-løsning PathPoint Macro, som skaber reelle forandringer.

CarePointer digitaliserer sundhedssektoren ved at udvikle produkter og lede forandringsprojekter. Arbejdet sker altid i tæt samarbejde med sundhedspersonalet. Da virksomheden spurgte, om der var interesse for en ny løsning til at effektivisere dokumentationen af patientprøver inden for kræftdiagnostik, slog kunderne til med det samme.

Via et 100 % digitalt billedhåndteringssystem, som er tilsluttet et avanceret kamera fra Canon, kan sundhedspersonalet nu på en brugervenlig måde dokumentere patientprøver med udgangspunkt i laboratoriets behov og arbejdsprocesser. Det reducerer den manuelle arbejdsbyrde for laboranter og læger. Dermed kan dokumentation af patientprøver laves mere præcise og på kortere tid, hvilket er meget værdifuldt for diagnostikken.

Close-up on healthcare workers hands

- Idet det er så hurtigt og enkelt at tage billeder og dokumentere interessante fund fra patientprøver, får lægen et bedre grundlag end tidligere for sin diagnose. Nogle sygehuse er med PathPoint Macro begyndt at dokumentere flere typer af prøver end tidligere og har udvidet anvendelsen til fx obduktion uden øget ressourceforbrug, siger Magnus Hök, stifter og adm.dir. for CarePointer.

Canon Camera

Høje krav fra sundhedssektoren

Ved dokumentation af patientprøver har sundhedspersonalet brug for et letbetjent kamera med højkvalitativ optik og ekstra zoom for at kunne tage nærbilleder med perfekt skarphed i forskellige sygehusmiljøer. CarePointer jagtede en samarbejdspartner og slog sig sammen med Canon. Canons præcise PTZ-kameraer kombineret med CarePointers avancerede og brugervenlige software blev løsningen, der kunne imødekomme sygehusene og sundhedspersonalets behov.

Kalle Mörck er Business Development Manager hos Canon Nordic. Så vidt han ved, er det første gang i Europa, at dette kamera anvendes til visuel analyse på en alternativ måde. Normalt anvendes kameraet til videoproduktion.

Kritisk løsning til velfungerende kræftdiagnostik

PathPoint Macro bruges flittigt med over 40 installationer på fire forskellige sygehuse, hvor sundhedspersonalet tager over 1.000 billeder om dagen af patientprøver. Det er på kort tid blevet en løsning, som er kritisk for en velfungerende kræftdiagnostik.

Kort beskrevet fungerer løsningen således:

Canons PTZ-kamera med meget høj opløsning, stabiliserende optisk zoom, avanceret billedteknik og premium optik styres nemt ved hjælp af CarePointers software. Den digitale løsning, PathPoint Macro, gør, at sundhedspersonalet med hjælp af funktioner særligt udviklet til patologi kan markere vigtige fund og automatisk generere en oversigt over prøver. Den grafiske dokumentation kan også kombineres med organisationens egne skabeloner.

Camera

Kort om CarePointer

CarePointer blev grundlagt i Sverige i 2020 af Magnus Hök og Kristian Skotte. Med et team, som har indgående viden om sundhedsteknologi (HealthTech) og digitalisering, arbejder CarePointer for at forbedre sundhedsindustrien og sygdomsbekæmpelse til gavn for både personale og patienter. Der sker en enorm udvikling inden for medicin og teknologi, og plejesektorens udfordring er at vurdere og omfavne nye innovative løsninger, samtidig med at plejepersonalet er fuldt beskæftiget med at yde omsorg, pleje og helbrede. CarePointer digitaliserer sundhedssektoren ved at udvikle produkter og løsninger og tilbyde ekspertise i forandringsprocessen. Læs mere på https://www.carepointer.com.